Rie blev syg og fik et chok: Skræmmende mange er klemt i systemet
Først da Rie meldte sig ind i Facebook-grupper for syge og arbejdsløse opdagede hun, at mange andre var i samme situation.
Rie Grenaa (på det indsatte foto) kunne desværre ikke medvirke i dagens demonstration for bedre vilkår for udsatte. Hun ligger nemlig på hospitalet med to blodpropper. Rie Grenaa har selv været klemt i systemet, og først da hun meldte sig ind i forskellige fællesskaber på Facebook opdagede hun, at mange andre var i samme situation.
Rie Grenaa (på det indsatte foto) kunne desværre ikke medvirke i dagens demonstration for bedre vilkår for udsatte. Hun ligger nemlig på hospitalet med to blodpropper. Rie Grenaa har selv været klemt i systemet, og først da hun meldte sig ind i forskellige fællesskaber på Facebook opdagede hun, at mange andre var i samme situation. Foto: Morten Steensberg / Privatfoto indsat


Da Rie Grenaa blev kronisk syg, måtte hun samtidig kæmpe med systemet.

Hun følte sig fortabt og alene, og stødte gang på gang hovedet mod en mur. Derfor oprettede hun en Facebook-gruppe, der gav hende mulighed for at få støtte fra andre i samme situation, fortæller hun til Avisen.dk.

- Når man bliver syg og havner i systemet, så starter man ved nul og ved ikke, hvad der er op og ned eller hvad man er oppe imod. I den situation er de grupper uvurderlige, så man ikke mister modet og ikke er helt alene, når det hele ser håbløst ud, siger hun.

Avisen.dk skriver i dag, at syge, arbejdsløse og andre socialt udsatte i stigende grad organiserer sig på Facebook. Rie Grenaa er en af dem, som allerede for flere år siden opdagede, hvor stor en forskel, det kan gøre at være med i et netværk af mennesker i samme situation.

"Det chokerede mig voldsomt"

51-årige Rie Grenaa har en kronisk neuromotorisk lidelse, som blandt andet forstyrrer hendes søvn voldsomt. Den har medført nogle alvorlige følgesygdomme, blandt andet diabetes, forhøjet blodtryk og flere blodpropper.

Da hun blev syg i 2008, gik det op for hende, hvordan systemet behandler syge, arbejdsløse og udsatte.

- Indtil da havde jeg troet, at vi levede i et land, hvor retssikkerheden blev overholdt og hvor borgerens sikkerhed og helbred var vigtigst. Det var først, da jeg blev syg, at det gik op for mig, at man faktisk har brug for hjælp. Det chokerede mig voldsomt, fortæller Rie Grenaa.

Hun søgte derfor rundt på Facebook og meldte sig ind i nogle grupper.

Mange i samme situation

Det var en øjenåbner at komme i kontakt med andre i samme situation, fortæller hun.

- Man sidder fuldstændig målløs som borger og tænker, det kan da ikke være rigtigt, at man bliver behandlet på den måde. Jeg troede, at det måske kun var mig, som oplevede det. At kommunen måske havde gjort mig til syndebuk, fordi jeg stillede kritiske spørgsmål. Men da jeg begyndte at følge med i de grupper, fandt jeg ud af, at mange andre oplevede det samme. At det ikke var ualmindeligt, siger Rie Grenaa, der før hun blev syg faktisk selv har arbejdet med blandt andet hjemløse.

Lovgivningen er en lukket verden

I grupperne fandt hun støtte, opbakning og trøst, og også vejledning i, hvordan man for eksempel klager over kommunens beslutninger, og hvor i landet, man kan få gratis borgerrådgivning. Det var også gennem en gruppe, at hun fik anbefalet den private socialjurist, som senere hjalp hende med at få førtidspension.

- Nu havde jeg selv på et tidspunkt læst til socialrådgiver, men for mange almindelige borgere er det jo en helt lukket verden at begive sig ind i. Sådan er det jo med lovgivningen. Der er steder, man kan få hjælp, men man skal jo være opmærksom på, at de findes, og der oplevede jeg meget at folk i grupperne for eksempel skrev til hinanden, "Nå, bor du i den kommune? Så er der faktisk gratis borgerrådgivning, du skal bare henvende dig der og der".

Vreden blev en drivkraft

Men selvom det på en måde var positivt at komme i kontakt med andre, som også var i klemme i systemet, var det også trist.

- Jeg blev enormt vred over at høre, hvordan folk blev behandlet. Det stødte min bevidsthed om, hvad et samfund skal stå for, siger Rie Grenaa.

Den vrede blev driftkraften til, at hun startede sin egen gruppe, Aktion Syg i Danmark, i 2013. Gruppen opnåede blandt andet at arrangere demonstrationer op til kommunalvalget og lave underskriftsindsamlinger, som Rie Grenaa overrakte til daværende beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen (S). 

- Det ændrede nok ikke noget, men flere fik øjnene op for vores protester, siger Rie Grenaa.

Det kan bruges imod dig

På et tidspunkt satte hendes dårlige helbred dog en stopper for hendes Facebook-aktivisme. Hun løb smpelthen tør for kræfter og måtte trække sig som primus motor for gruppen.

I efteråret 2015 fik Rie Grenaa endelig tilkendt en førtidspension, efter hun i flere år havde siddet fast i systemet på kontanthjælp og i arbejdsprøvninger.

Hun opfordrer syge danskere til at være forsigtige, da hun har hørt flere eksempler på, at kommuner og jobcentre bruger folks Facebook-aktivisme imod dem som bevis for, at de har en arbejdsevne - hvilket i hendes øjne er langt ude.

- Der er jo stor forskel på kun at være sporadisk aktiv, når man har en god dag og har samlet kræfter, og at kunne arbejde et bestemt antal timer om ugen. Hvis man for eksempel har været til en demonstration, betaler man jo tit prisen bagefter og må måske ligge i sengen i en uge, men det ser jobcentret jo ikke.

En ordentlig klatkage midt i grundloven

Omvendt bør folk heller ikke give sig selv mundkurv på, for det er vigtigt, at nogen protesterer, mener hun.

- Hvis politikere og sagsbehandlere fratager syge mennesker deres ytringsfrihed, lægger de jo en ordentlig klatkage midt i grundloven, siger hun.

Selv ville hun gerne have deltaget i demonstrationen "Værdigt Liv Til Alle", som fandt sted torsdag eftermiddag, men også her har kroppen sagt nej. I weekenden røg hun på hospitalet med to blodpropper i lungen.

- Men jeg ærgrer mig gul og grøn over, at jeg ikke kan være med, siger Rie Grenaa.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.