Retten skal afgøre om sæddonor blev undersøgt korrekt
Fire forældrepar har stævnet en sædbank for at levere sæd med genfejl. Sædbanken nægter at have begået fejl.
Sædbanken Nordic Cryobank er blevet sagsøgt af fire forældrepar, hvis børn har arvet en genfejl fra en sæddonor. Cryobank kræver frifindelse og hævder, at den gjorde alt, hvad den skulle, for at undersøge sæddonoren.
Sædbanken Nordic Cryobank er blevet sagsøgt af fire forældrepar, hvis børn har arvet en genfejl fra en sæddonor. Cryobank kræver frifindelse og hævder, at den gjorde alt, hvad den skulle, for at undersøge sæddonoren. Foto: Simon Skipper/Scanpix


Skulle det have givet anledning til flere undersøgelser, at en sæddonor havde fire misfarvede mærker på ryggen?

Spørgsmålet er blevet centralt i en principiel sag, hvor forældre til fire donorbørn har stævnet sædbank Nordic Cryobank for at videregive sæd med en sjælden genfejl ved navn NF1.

Forældrene kræver økonomisk erstatning.

Sagen blev indledt i Østre Landsret i København mandag.

Her kom det frem, at et af symptomerne på NF1 er lysebrune mærker - café-au-lait-mærker. Sæddonoren, der videregav genfejlen, havde fire mærker på ryggen. Det konstaterede en læge i 2009.

Mens forældrene til de syge børn mener, at det burde have været undersøgt nærmere, så mener Nordic Cryobank ikke, at fire mærker er nok til at vække mistanke om NF1.

Ifølge Retslægerådet bør man først være bekymret ved seks mærker eller flere. Desuden skal der være mindst to kliniske tegn på sygdommen for at få mistanke om NF1. Og det var der ikke.

- Sådanne hudforandringer er meget almindeligt forekommende. Donor er helt rask og havde ingen kliniske tegn på NF1. Vi har opfyldt alle krav og gjorde alt, hvad vi skulle og kunne for at undersøge sæddonoren, siger direktør i sædbanken Annemette Arndal-Lauritzen.

Genfejlen kan føre til svulster på synsnerverne, vækst- og adfærdsproblemer samt kortere levetid. Svulsterne kan i sjældne tilfælde udvikle sig til ondartede kræftknuder.

Mødrene til et af de fire børn, som fylder otte år 24. oktober, opdagede få måneder efter fødslen flere brune mærker på babyens krop.

I 2010 modtog Lone og Annette Søgaard Kristensen et brev fra fertilitetsklinikken, hvor de havde modtaget sæden.

Her stod der, at donoren har en såkaldt mosaik for NF1. Det vil sige, at sygdommen forekommer i nogle af hans celler.

Senere er flere symptomer dukket op hos barnet. Blandt andet har barnet synsbesvær, dårlig grovmotorik og bliver hurtigt træt.

- Jeg er ikke den samme, som jeg var for fem år siden. Det har været en stor bekymring. Og vi kender ikke hele omfanget af sygdommen endnu, siger Lone Søgaard Kristensen.

Sæden er ikke kun blevet solgt i Danmark men også i blandt andet USA, hvor en af de fire sagsøgere er fra. Den amerikanske mor skal tirsdag afgive forklaring i retten over Skype.

Det er første gang i dansk retshistorie, at en sædbank risikerer at blive pålagt et erstatningsansvar for at videregive genfejl.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.