Retssikkerheden har trange kår i Grønland
Det faglige niveau i Grønlands retsvæsen er generelt for ringe, konkluderer ny rapport fra Advokatrådet.
Det faglige niveau i Grønlands retsvæsen er ofte for ringe, og det er til tider problematisk, at systemet tillader lægfolk at dømme, anklage eller forsvare ved de fire kredsretter. Det er blandt konklusionerne i en ny rapport fra Advokatrådet.
Det faglige niveau i Grønlands retsvæsen er ofte for ringe, og det er til tider problematisk, at systemet tillader lægfolk at dømme, anklage eller forsvare ved de fire kredsretter. Det er blandt konklusionerne i en ny rapport fra Advokatrådet. Foto: Brian Bergmann/Scanpix


Retssikkerheden halter i Grønland, hvor kvalifikationerne blandt både dommere, anklagere og forsvarere ved landets fire kredsretter ofte er for ringe.

Det er blandt konklusionerne i en ny rapport fra Advokatrådet, der har haft en arbejdsgruppe til at tage temperaturen på grønlændernes retssikkerhed.

- Der er en række dygtige kredsdommere, men det generelle indtryk er, at det faglige niveau og sagsbehandlingstiderne ikke er tilfredsstillende i kredsretterne, står der i rapporten, som udkommer mandag.

Et af særkenderne ved det grønlandske retsvæsen er, at kredsretterne - som er første instans - er såkaldte lægmandsdomstole.

Det vil sige, at dommere, anklagere og forsvarere ikke nødvendigvis er jurauddannede.

Og det kan være en udfordring for borgernes retssikkerhed, erkender ministeren for justitsvæsnet, Sara Olsvig (IA).

- Derfor skal vi have sikret en bedre uddannelse af alle rettens parter og se på, om der er basis for en hel eller delvis professionalisering af særligt forsvarerne.

- Nogle borgere kan nok føle, at der er en skævhed, når de sidder med en lægmand ved siden af sig over for mere professionelle enheder, siger hun.

Sideløbende med professionaliseringen fastholder Sara Olsvig dog vigtigheden af, at parterne ved kredsretterne har kendskab til de lokale forhold og sproget.

Det er således ikke en løsning bare at flyve jurauddannede ind og ud til kriminalsager i byerne.

- Vi skal finde balancen mellem at bibeholde nærhedsprincippet og professionalisere systemet, og det har jeg endnu ikke svaret på, hvordan vi gør bedst.

- Men jeg påbegynder en dialog med Grønlands Parlaments Inatsisartuts Lovudvalg om dette i den kommende tid, siger Olsvig.

At en del af udfordringerne for det grønlandske retsvæsen også skyldes manglende ressourcer er ministeren ikke blind for, og her peger hun på, at Danmark qua aftalen om Grønlands selvstyre har et ansvar.

- Danmark har forpligtet sig til at højne standarden af retsvæsnet til dansk niveau, før Grønland skal hjemtage området, og det vil være et klart budskab fra mig, når jeg tager til Danmark i næste uge, siger hun.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.