En restaurantejer i Kina ville meget gerne have sine gæster til at vende tilbage til sin restaurant. Han havde bare taget nogle lidt utraditionelle og ulovlige metoder i brug. Det skriver The Independent.
En af hans gæster blev nemlig efter måltidet stoppet af politiet og blev testet positiv for opium.
Gæsten havde svært ved at lyde overbevisende, da han nægtede at have taget nogle former for narkotika. Så han overtalte sin familie til at spise på restauranten og de testede alle positiv for narkotika.
På baggrund af resultaterne indledte politiet en undersøgelse af restauranten, og fandt spor af opium i restaurantens retter. Ejeren tilstod med det samme og blev anholdt. Han blev dog løsladt igen kort tid efter, da man ville fokusere på de kriminelle, der indtager stofferne med vilje.
Kilde: The Independent.