Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Rente kan gå i nul i næste uge

Renten på boligejernes lån kan i næste uge ramme et historisk lavpunkt: en rente på 0,0 procent.

28. aug. 2012 kl. 14:35 (opdateret kl. 15:32)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Arkiv.
Arkiv. Foto: Colourbox

Renten på boligejernes rentetilpasningslån kan i næste uge falde til 0,0 procent - eller lavere. Det vil være et nyt historisk lavpunkt.

Bag spådommen står banken Spar Nord.

Efterspørgslen efter danske boliglån presser stadig renten ned - og nu venter et vigtigt rentemøde den 6. september i Den Europæiske Centralbank (ECB).

Her forudses det, at renten bliver sat ned fra 0,75 procent til 0,5 procent.

- Såfremt ECB sænker renten, vil Danmarks Nationalbank højst sandsynligt følge trop med en rentesænkning herhjemme, siger Jens Nyholm, cheføkonom i Spar Nord.

Det vil presse almindelige indlånsrenter ned. Dermed vil investorer kigge efter alternativer, herunder realkreditmarkedet.

Og øget efterspørgsel efter obligationer inden for realkredit presser kursen op og renterne ned. Jens Nyholm forudser, at det især vil få betydning for flekslånene.

- Den øgede efterspørgsel vil sandsynligvis koncentrere sig om de korte rentetilpasningslån, siger cheføkonomen.

Investorerne ønsker ikke at binde deres penge for længe. Håbet er, at renten snart vil stige, og så skal pengene være fri til at blive investeret til højere renter.

Selv om der er udsigt til en nulrente eller endog en negativ rente, så skal boligejerne ikke ligefrem regne med at modtage en check fra realkreditinstituttet.

Det skyldes, at man som boligejer fortsat skal betale omkring 0,8 procent i bidrag på et rentetilpasningslån. Dermed skal renten falde knap et procentpoint, før checken bliver en realitet, forklarer Jens Nyholm.

Det er primært ustabilitet i Sydeuropa, der har sendt de danske renter i bundrekord. Dermed kan en bedring af situationen i Sydeuropa også sende danske renter op igen.

Læs også: Skattechok på vej til husejerne

Læs også: Stor boligudlejer er gået konkurs

Læs også: Anni skrider fra tildelt bolig

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites