Renée Toft afslører: Derfor er Helmig stolt af talentfuld søn
Den tidligere topmodel fortæller glad, at alle børn i familien Simonsen/Helmig er godt i gang med voksenlivet, men især den yngste viser tegn på at gå i fars fodspor.
Thomas og Renée er to stolte forældre.
Thomas og Renée er to stolte forældre. FOTO: Scanpix


Forfatter og psykolog Renée Toft Simonsen venter i disse dage spændt på, om hun på søndag modtager en Robert for sit manus til filmatiseringen af Manu Sareens "Iqbal".

Renée Toft Simonsen havde i sine unge år stor succes som model, og i dag har hun altså stor succes som forfatter, men hun har også klaret sig ret godt i privatlivet.

Hun er gift med musikeren Thomas Helmig, og de har til sammen fire skønne børn, som Renée Toft Simonsen er mor og papmor til - Jens Kristian, Ulrikke, Hugo og Ida Marie.

Alle fire børn er godt på vej til at blive voksne, og det er en stolt forfatter, der fortæller om dem til eb.dk:

- De er jo store efterhånden og ved at være godt i vej, som man siger.

Slægter sin far på

Renée Toft Simonsen fortæller, at Ulrikke har lavet lidt modelarbejde, men er ikke blevet bidt af det på samme måde, som mor en gang var. Hun vil hellere lave kunst.

Ida Marie, der er Thomas datter, vil på sygeplejeskolen, og Jens Kristian går på HF, og så er der parrets fælles søn Hugo, som viser tegn på at gå i fars fodspor.

- Hugo spiller musik. I virkeligheden ville det vel også være mærkeligt, hvis ikke bare et af vores børn ville blive arveligt belastet. Men han er stadig ung og under udvikling. Alligevel tyder alt på, at han faktisk har talent for musikken - og far er stolt, kan jeg roligt sige, fortæller Renée Toft Simonsen.

Om Hugo bliver berømt musiker som sin far må tiden vise - men de gode gener har han i hvert fald med sig. 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.