Renault-chef ser Magnussen som holdets leder
Den danske Formel 1-kører får fine ord med på vejen af Renaults manager, der ser ham lede vejen i 2016-sæson.
Den danske Formel 1-kører får fine ord med på vejen af Renaults manager, der ser ham lede vejen i 2016-sæsonen
Den danske Formel 1-kører får fine ord med på vejen af Renaults manager, der ser ham lede vejen i 2016-sæsonen Foto: Manu Fernandez/AP


Kevin Magnussens position som førstekører på Renaults Formel 1-team synes at være yderligere underbygget.

Renaults manager, Cyril Abiteboul, omtaler danskeren som "en leder for det tekniske team" og et forbillede for sin holdkammerat.

- Kevin er et naturtalent og har tilstrækkelig erfaring til at være en leder for det tekniske team, og Jolyon vil få gavn af at have en stærk holdkammerat, siger Cyril Abiteboul til Autosport.

- Jeg synes, vi har et fantastisk kører-lineup. Begge kørere vil bevise en masse, men de fortjener at være i Formel 1, og de vil få mere erfaring, ligesom vi vil få mere erfaring, siger Cyril Abiteboul.

Kevin Magnussen glæder sig til at følge sin chefs ord op med god kørsel.

- Jeg er ekstremt motiveret efter et helt år ude. Jeg har siddet på sidelinjen under løbene i så mange weekender, og jeg er sulten efter at komme tilbage og bevise mit værd, siger Kevin Magnussen til Autosport.

Formel 1-sæsonen indledes på Melbourne Grand Prix Circuit næste søndag.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.