Remee er endelig klar til klub-åbning
Hitmageren og X Factor-dommeren Remee er nu helt klar til at åbne dørene til sin nye natklub.
Remee sammen med sin kæreste, Mathilde Gøhler, og parrets datter, Kenya.
Remee sammen med sin kæreste, Mathilde Gøhler, og parrets datter, Kenya. Foto: Flindt Mogens/Polfoto


Det gik ikke helt som planlagt, da Remee sidste fredag havde håbet at kunne slå dørene op til sin nye natklub, Arch, i indre København.

Hitmageren måtte to timer før åbningen nemlig sande, at stedet endnu ikke var klar til gæster, og det var derfor en ærgerlig X Factor-dommer, som måtte udskyde åbningen af sin nye natklub på ubestemt tid.

- Vi kan ikke åbne i aften. Vi er ikke klar. Jeg er virkelig ked af det. Klubben er ikke klar med det udtryk, vi gerne vil vise, og så er der også sikkerhedsmæssige hensyn at tage, lød det ifølge ugebladet Her & Nu den 22. april fra Remee til hans middagsgæster på Hotel Skt. Petri forud for aftenens ellers ventede åbning.

Men nu er der godt nyt. På det sociale medie Instagram bekræfter Remee nemlig fredag morgen, at åbningen af Arch kommer til at finde sted fredag aften.

- Arch åbner i aften, skriver Remee til et billede på det sociale medie.

Men allerede torsdag spirede håbet hos den danske producer. På Instagram lagde han nemlig et billede af en invitation til åbningen op med billedteksten:

- Denne gang er det alvor, med hashtagget #round2

Se Remees opslag på Instagram her: https://www.instagram.com/p/BExqYNcx6tx/?taken-by=remeejackman

Og her: https://www.instagram.com/p/BEvamFWx6t3/?taken-by=remeejackman

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.