Rektor: Alle er berørt af sag om bombetrussel
Det var to 13-årige drenge fra Farum, der stod bag bombetruslen mod Københavns rådhus. Siden da har drengene været sendt hjem fra skole. I dag skal skolen afgøre, hvad det skal have af konsekvenser.
Store dele af Københavns centrum var onsdag spærret af pga. en bombetrussel. Det viste sig at være to 13-årige drenge, der stod bag.
Store dele af Københavns centrum var onsdag spærret af pga. en bombetrussel. Det viste sig at være to 13-årige drenge, der stod bag. Foto: Scanpix


På Marie Kruses Skole i Farum har man været på den anden ende, siden det kom frem, at det var to 13-årige elever fra skolen, der satte Københavns Politi på den anden ende i onsdags.

Fra en computer på skolen sendte de to drenge en chatbesked på Børnechatten, hvor de skrev noget Københavns politi valgte at tolke som en konkret bombetrussel mod Københavns Rådhus.

De medførte flere timers afspæring af rådhuspladsen i København til stor chikane for trafikken. Efterfølgende kunne politiet dog spore computerens IP-adresse til Marie Kruse Skolen:

"Vi underviser i forvejen vores elever i netetik, men fremadrettet vil vi sætte ekstra meget fokus på, hvordan man skal opføre sig på nettet, og hvilke konsekvenser, det kan få, hvis man ikke opfører sig ordentligt på sociale medier og i chat-rooms," siger rektor Carsten Gade til Fuersø Avis.

Siden tilståelsen har drengene været sendt hjem fra skolen. I dag skal skolen tage endelig beslutning om, hvad det skal have af konsekvenser for skolens regler på området fremover - og ikke mindst hvad det skal have af konsekvenser for de to drenge. Rektoren udtaler dog:

"Det er helt klart i strid med de værdier, vi har her på skolen. Når det så er sagt, så er det helt tydeligt for både mig og politiet, at de her to drenge slet ikke har være bevidst om, hvilke konsekvenser, det ville få. Men det er selvfølgelig ikke ikke en undskyldning," siger han til Furesø Avis.

Kilde: Fuersø Avis

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.