Ritzau
Opdateret kl. 16:39
Hvis regeringen kommer igennem med sine planer om kun at lade det offentlige forbrug vokse 0,3 procent om året, vil det alt andet lige føre til 13.000 færre fuldtidsansatte i det offentlige i 2025.
Det oplyser finansminister Kristian Jensen (V) i et svar til Folketingets finansudvalg.
- Antallet af offentligt ansatte er ikke i sig selv et mål for omfanget eller kvaliteten af den offentlige service, understreger Kristian Jensen i besvarelsen.
Det hænger også sammen med, hvor stor en del af de offentlige ydelser der produceres af offentligt ansatte frem for for eksempel privat ansatte, forklarer han.
De 13.000 færre fuldtidsansatte skal ikke ses som et facit med to streger under. Blandt andet bestemmer kommunerne selv, hvor mange de vil ansætte inden for de økonomiske rammer, der nu er. Det samme gør regionerne.
Kristian Jensen understreger også, at der kan komme flere penge til offentligt forbrug. Det kan for eksempel ske, hvis der bliver gennemført reformer eller omprioriteres penge andre steder.
Årsagen til, at antallet af offentligt ansatte ventes at falde trods en lille vækst i det offentlige forbrug, er blandt andet, at lønningerne ventes at stige mere.
Og desuden kan det som nævnt være, at kommunerne vælger at købe flere ydelser hos private.
Hos den liberale tænketank Cepos er cheføkonom Mads Lundby Hansen tilfreds med udsigten til færre offentligt ansatte.
- Udfordringen herhjemme er ikke, at den offentlige sektor mangler penge, men at pengene ikke bliver brugt effektivt nok i det offentlige, skriver han i en kommentar til tallene.
- Man skal generelt passe på med at antage, at der er en-til-en sammenhæng mellem offentlig service og antallet af offentligt ansatte. Hvis de offentligt ansatte bliver mere effektive, kan færre ansatte producere mere, mener Mads Lundby Hansen fra Cepos.
/ritzau/