Den 12. december fremsatte justitsminister Mette Frederiksen (S) et lovforslag om øget kontrol i de danske lufthavne samt de indre grænser. Her er, hvad udspillet går ud på.
* Lovforslaget indebærer, at politiet og toldvæsnet ved de indre grænser kan gøre brug af automatisk genkendelseværktøjer af køretøjers nummerplader.
* Myndighederne bør kunne udtrække passagerlister fra flyselskaberne nemmere, end det er nu.
* Spørgsmålet om passagerlister har længe været en brandvarmt tema i EU. Det er i to år blevet blokeret af EU-Parlamentet, der er bekymret for overgreb på menneskerettigheder. Den seneste tids terrorangreb i Europa har bragt diskussionen på banen igen.
* Det, der er strid om i EU-regi, er, om der skal være et fælleseuropæisk passagerregister, så landene nemt kan tilgå hinandens nationale passageroplysninger.
* Mange EU-lande har allerede nationale passagerregistre, som går udenom EU-regi.
* Regeringen vil styrke sanktionsniveauet for udlændinges ulovlige ophold i Danmark ved højere bøder og længere fængselsstraffe.
* Regeringen vil indføre fængselsstraf op til to år for personer, der ulovligt hjælper personer til Danmark.
Kilder: Folketinget og Jyllands-Posten
/ritzau/