Regeringens antiterrorpakke er for defensiv
Regeringens antiterrorpakke mangler fokus på årsagerne til terror og ekstremisme, mener ekspert ved DIIS.
Regeringen præsenterede i dag torsdag deres antiterrorpakke. I pakken er der i alt 12 initiativer, som regeringen vil sætte ind med for at bekæmpe terrorisme.
Regeringen præsenterede i dag torsdag deres antiterrorpakke. I pakken er der i alt 12 initiativer, som regeringen vil sætte ind med for at bekæmpe terrorisme. Foto: STINE BIDSTRUP/POLFOTO


Bedre it-udstyr. Flere livvagter og større aktionsstyrke. Det er nogle af de i alt 12 initiativer, som regeringen vil sætte ind med over de kommende år for at bekæmpe terror og ekstremisme i Danmark.

Regeringen fremlagde sin antiterrorpakke torsdag, men pakken mangler fokus på at fange radikalisering i opløbet, mener ekspert i international sikkerhed ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Thomas Galasz Nielsen.

- Politikerne vil gerne vise handlekraft, og så laver man de her tiltag, som er meget synlige, og hvor man efterfølgende kan se mere politi og flere kontroller i gaderne. Men man tager ikke i særlig høj grad fat i det, der er årsagen til, at folk bliver radikaliseret, siger han.

- Det er penge ned i noget, der er defensivt, fordi man i et eller andet omfang venter på en handling fra en ekstremist, som man så skal forsøge at stoppe i tide, siger Thomas Galasz Nielsen.

- Man kunne være mere proaktiv, hvis man kanaliserede pengene ned i den anden ende af systemet, hvor de forskellige myndigheder har kontakt med borgeren, så de kan nås, inden det går så galt, at de bliver radikaliserede, påpeger han.

Regeringens plan rummer også flere tiltag, der gennem eksempelvis mentorordninger og et øget samarbejde mellem fængselsvæsnet og landets kommuner skal øge fokus på radikaliserede fanger, når de løslades fra fængslet.

En problemstilling, der netop har været oppe og vende i forbindelse med terrorsagen fra København, hvor Kriminalforsorgen var opmærksom på gerningsmandens radikaliserede adfærd, men hvor advarslerne tilsyneladende ikke i tilstrækkelig grad blev opfanget af omverdenen.

- Det er den slags mere bløde tiltag, jeg efterlyser flere af. Men når du ser på, hvordan pengene i planen (971 millioner kroner, red.) er fordelt, så er fokus på efterretningstjenester, it-udstyr og politiet, mens de smuler, der så er tilbage, kan gå til det, siger Thomas Galasz Nielsen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.