Regeringen vil skabe tryghed i ghettoer
Tryghed i belastede boligområder er det overordnede mål for den milliardindsats, som regeringen lægger op til.


Selvom færre er i arbejde, og færre begår forbrydelser, så lever frygten stadig i de mest udsatte boligområder. Boligminister Carsten Hansen (S) vil nu målrette milliarder til at forbedre trygheden for beboerne, skriver Politiken søndag.

Det fremgår af et oplæg fra regeringen forud for forhandlinger om midler til den almene sektor.

- Vores indtryk er, at rigtig mange gode initiativer er i gang i de udsatte områder. Alligevel kommer man ud for, at en lille, hård gruppe af unge chikanerer mange andre. Derfor er tryghed et af hovedområderne for os, siger Carsten Hansen til Politiken.

Penge indbetalt af den almene boligsektor til Landsbyggefonden skal være med til at skabe tryghed. På onsdag indleder regeringen forhandlinger om, hvordan pengene skal bruges.

Carsten Hansen fortæller om regeringens udspil:

16 milliarder kroner skal fra 2017 til 2020 gå til renovering. Det betyder flere sammenlægninger af små lejligheder til større boliger, der kan appellere til ressourcestærke tilflyttere.

Penge skal målrettes infrastruktur og nedrivninger, og fra 2015 til 2018 skal 1,9 milliarder kroner gå til en boligsocial indsats, som boligministeren blandt andet vil bruge til at bryde social arv og skabe tryghed.

Det nye er, at tryghed skal være et overordnet mål, påpeger Carsten Hansen. Det er der brug for, mener han:

- Personlig er jeg træt af, at blot 20 unge kan chikanere flere tusinde mennesker i Askerød. Der er det afgørende med en skarp ledelse, der skal gribe lynhurtigt ind, siger Carsten Hansen.

På hans rundtur til de udsatte områder har det mest udbredte ønske fra beboere og frivillige været, at der skal sættes konsekvent ind over for unge, der træder over lovens grænser.

Det skal blandt andet ske med beredskabsplaner for, hvad der sker i akutte situationer, skriver Politiken.

En god idé, mener Palle Adamsen, formand i Boligselskabernes Landsforening.

- For fem-seks år siden slog det aldrig fejl, at der her i efterårsferieugen var bål og brand i de samme kvarterer, fordi de unge var hjemme og havde tiden til det. Det ser vi overhovedet ikke nu.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.