Regeringen vil indføre karakterkrav om tre år
Fra skoleåret 2019/2020 skal nye gymnasielever have et gennemsnit på mindst 4 i matematik og dansk, lyder det.
Regeringen har onsdag fremlagt sit udspil til en ny gymnasiereform.
Regeringen har onsdag fremlagt sit udspil til en ny gymnasiereform. Foto: Scanpix


Unge, der vil begynde på STX, HHX, HTX eller HF, skal have et karaktergennemsnit på mindst 4 fra folkeskolen i dansk og matematik for at blive optaget i gymnasiet.

Karakterkravet skal træde i kraft i skoleåret 2019/2020.

Sådan lyder det fra Venstre-regeringen, som tirsdag på et pressemøde har fremlagt sit udspil til en reform af de gymnasiale uddannelser.

- Det skal fases ind, så det gælder for skoleåret 2019/2020. Det giver folkeskolen og den enkelte mulighed for at rette ind, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Han mener, at flere unge i dag vælger gymnasiet, selv om de har "svage faglige forudsætninger".

- Mine egne erfaringer tilsiger, at hvis man møder folk med mål, forventninger og opbakning, så flytter de sig, siger Lars Løkke Rasmussen.

Regeringens ønske om et karaktergennemsnit på mindst 4 i dansk og matematik ventes at blive en af de helt store knaster i de forestående forhandlinger om en gymnasiereform.

De Konservative bakker op om regeringens forslag, mens Dansk Folkeparti kræver karakteren 6, og Liberal Alliance vil indføre karakterkrav på 7.

Socialdemokraterne og De Radikale vil ikke kræve et højere gennemsnit end 2.

At regeringen overhovedet har fokus på de unges karakterer i forbindelse med gymnasiestart, bliver imidlertid kritiseret i skarpe vendinger af både SF og Enhedslisten.

- Mennesker er mere værd end et tal på et papir. Vi skal have langt mere feedback og langt færre karakterer. Alle skal have en uddannelse, og de skal ikke møde tårnhøje karaktermurer, siger SF's undervisningsordfører, Jacob Mark.

Om regeringens udspil lyder det fra Enhedslistens undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj:

- Det vil generelt øge uddannelsernes sociale og etniske slagsside, og ikke mindst karakterkravene på HF vil betyde lukning af mange uddannelsespladser og true de mindre uddannelsesinstitutionernes eksistens i yderområderne.

Regeringens gymnasieudspil
  • Adgangskrav på 4 i dansk og matematik for de fire gymnasiale uddannelser STX, HHX, HTX og HF. Elever, som ikke opfylder adgangskravet, skal kunne optages ved at bestå en faglig optagelsesprøve i dansk og matematik suppleret med en samtale. 
  • Grundforløbet forkortes og fokuseres på STX. Der indføres obligatoriske evalueringssamtaler for at støtte elevernes afklaring. Karakterer fra interne afsluttende prøver i grundforløbet tælles med på elevernes eksamensbevis.
  • Udbuddet af studieretninger skal ensartes centralt. Antallet begrænses til 18 studieretninger i STX, 13 studieretninger i HHX og 18 studieretninger i HTX.
  • Naturvidenskab og matematik opprioriteres, blandt andet ved at gøre matematik på mindst B-niveau obligatorisk for de fleste elever på STX og HHX og ved at gøre naturvidenskabeligt valgfag på B-niveau obligatorisk for de fleste i STX.
  • Karakterer fra gymnasial supplering (GSK) skal fremover indregnes i eksamensgennemsnittet, når studenter søger optag på en videregående uddannelse. 
  • Samspillet mellem fagene forenkles ved nytænke Studieområdet (SO) på HHX og HTX og afskaffe Almen Studieforberedelse (AT) på STX. 
  • Der nedsættes en matematikkommission, som skal give input til at styrke faget og matematiske kompetencer bredt i uddannelsessystemet. 
  • Fremmedsprogene styrkes ved at nytænke sprogundervisningen og iværksætte en national sprogstrategi.
  • Nye prøveformer og forebyggelse af snyd ved blandt andet at indføre en mundtlig prøve i studieretningsprojektet (SRP)

Kilder: Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling. 

UDVID

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.