Gymnasieeleverne skal have en mere jævn arbejdsbyrde i løbet af skoleåret. Med det argument vil regeringen mere eller mindre inddrage læseferien for eleverne i 1.g og 2.g.
Ifølge regeringens længe ventede gymnasieudspil skal der lægges skemalagte studieaktiviteter ind i eksamensperioden i 1.g og 2.g. Dermed ser det ud til, at læseferien bliver fyldt op med faglige aktiviteter.
Regeringen nævner som eksempel herpå særlige kurser for elever, der skal indhente fagligt stof, almindelige undervisning i fortsætterfag eller skriftlige opgaver.
- I 1. g og 2. g er det sådan, at der godt kan være flere uger, hvor man egentlig ikke har eksamener. Der kan man udnytte skoleåret bedre, siger minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby (V).
Skoleåret bliver altså lidt længere for den enkelte elev. Til gengæld vil mængden af uddannelsestid være uændret med cirka 2470 timer over de tre år.
- Der kommer ikke flere timer på det ugentlige skemaer. Elevernes dage er allerede så fyldte, som de kan være, lyder forsikringen fra ministeren.
I sit netop fremlagte gymnasieudspil vil regeringen dele gymnasietiden op i undervisningstid med lærere og fordybelsestid, hvor eleverne som udgangspunkt arbejder på egen hånd enten hjemme eller på gymnasiet.
Fremover får eleverne i gennemsnit 500 timers fordybelsestid. Det kan sammenlignes med det, der i dag hedder elevtid, og som udgør cirka 630 timer i løbet af de tre gymnasieår.
- Lærerne kommer ikke til at arbejde flere timer. Noget af den tid, de i dag bruger på rettearbejde, vil de i stedet skulle bruge sammen med eleverne. Og for den enkelte elev vil vi reducere mængden af skriftligt arbejde, siger Ellen Trane Nørby.
Hun indleder de første drøftelser med de øvrige partier torsdag og indkalder samtlige partier til egentlige forhandlinger tirsdag 12. april - også Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet, der ellers ikke er med i gymnasieforligskredsen.
/ritzau/