Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Regeringen vil beskytte forbrugerne

Regeringen vil have mere trygge og oplyste forbrugere. Derfor skal danskerne have god og klar information.

20. aug. 2012 kl. 11:36 (opdateret kl. 12:00)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Det skal være lettere at gennemskue de abonnementer, som man kan få til mobilen, mener regeringen, der nu nedsætter en arbejdsgruppe.
Det skal være lettere at gennemskue de abonnementer, som man kan få til mobilen, mener regeringen, der nu nedsætter en arbejdsgruppe. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Mere overskuelige mobilabonnementer, flere muligheder for at klage, bedre forbrugerbeskyttelse af børn og unge.

Det er blot nogle af de 23 initiativer, som regeringen med erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) i spidsen lancerer i forbindelse med en ny forbrugerpolitik.

De danske forbrugere skal vide, hvilke krav og rettigheder de har, mener regeringen

Og det er nødvendigt. For går forbrugerne efter den bedste pris, skaber det innovation og samtidig styrkes virksomhedernes konkurrenceevne til gavn for væksten i Danmark.

- Engagerede forbrugere inspirerer virksomhederne til at udvikle nye og mere bæredygtige produkter og presser dem til at levere varen til den bedste pris. Det er en gevinst både for forbrugerne og samfundet, siger ministeren i en kommentar til planen.

De 23 initiativer handler både om bedre forbrugerbeskyttelse af børn og unge, rabatkuponer, sammenligning af varers priser via portaler på nettet, mere overskuelige mobilabonnementer og flere muligheder for at klage.

- På det finansielle område vil vi sikre bedre rådgivning til forbrugerne, for eksempel ved at alle finansielle rådgivere bliver underlagt samme krav og regler, siger Ole Sohn.

Regeringen lægger også op til, at de såkaldte kviklån med ublu renter ses efter i sømmene, og på teleområdet skal forbrugerne kunne stole på teleselskabernes markedsføring - for eksempel omkring hastigheder på bredbåndsforbindelser.

Også Forbrugerombudsmanden får videre beføjelser, hvis det står til regeringen. Han skal have mulighed for at udstede administrative bøder, når virksomheder eksempelvis spammer forbrugerne, så sagerne afsluttes hurtigere.

- Vi vil også give Forbrugerombudsmanden bedre mulighed for at gribe ind over for vildledende markedsføring på de finansielle markeder, siger ministeren om planen.

Læs også: Se regeringens plan med 23 initiativer

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites