Regeringen vil ændre procedure ved varetægtsfængslinger
Myndighederne skal underrettes, når en person løslades fra lang varetægt, mener minister efter terrorangreb.
Justitsministeren mener, at kommune og kriminalforsorg skal underrettes, når en person bliver løsladt fra en længerevarende varetægtsfængsling. Den formodede gerningsmand til terrorangrebene i København i februar var blevet løsladt fra varetægt kort tid forinden, uden at myndighederne havde fået besked.
Justitsministeren mener, at kommune og kriminalforsorg skal underrettes, når en person bliver løsladt fra en længerevarende varetægtsfængsling. Den formodede gerningsmand til terrorangrebene i København i februar var blevet løsladt fra varetægt kort tid forinden, uden at myndighederne havde fået besked. Foto: Colourbox/free


Myndigheder skal have besked, når folk bliver løsladt fra en lang varetægtsfængsling. Det siger justitsminister Mette Frederiksen (S) til Jyllands-Posten.

Udmeldingen kommer i kølvandet på terrorangrebet i København 14. og 15 februar, hvor den formodede gerningsmand Omar El-Hussein kort forinden var blevet løsladt direkte fra varetægt, uden at kommune eller kriminalforsorg blev underrettet.

- Vi skal blive bedre til at forhindre ny kriminalitet, og det kræver, at der er gerningsmænd eller formodede gerningsmænd, som får redskaber til at finde en bedre vej her i livet end at begå ny kriminalitet, siger hun til Jyllands-Posten.

Bliver man løsladt efter at have afsonet en straf efter dom, får myndighederne besked om det.

- Mit klare politiske budskab er, at der ikke skal være forskel på, om man bliver løsladt fra en længerevarende varetægt eller en afsoning, siger hun.

Hun understreger over for avisen, at det ikke handler om, at man kunne have afværget terrorangrebet i København, hvis eksempelvis kommunen havde kendt til løsladelsen, da det virker som en "meget dedikeret gerningsmand", der udførte angrebene.

- Men derfor skal vi bruge det i vores retssystem, når noget bliver aktualiseret. Når vi ved, at vores resocialiserende indsats har en effekt i den almindelige kriminalforsorg, så er det tudetosset ikke at bruge det i forhold til varetægtsfængsling, siger hun til Jyllands-Posten.

Omar El-Hussein var ifølge politiet en del af bandemiljøet, og under hans varetægt blev der indberettet en sag om mulig radikalisering.

Han blev løsladt efter at have siddet varetægtsfængslet i et år for et knivoverfald i et S-tog, men havde anket sagen og skulle først i retten igen i august 2015.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.