Regeringen: Umyndiggjorte skal have stemmeret
Umyndiggjorte personer, der eksempelvis er svært demente, skal fremover kunne stemme ved blandt andet EU-valg.
"Stemmeret til mennesker under værgemål er noget, vi har oplevet stor efterspørgsel på fra blandt andet Institut for Menneskerettigheder," siger social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V).
"Stemmeret til mennesker under værgemål er noget, vi har oplevet stor efterspørgsel på fra blandt andet Institut for Menneskerettigheder," siger social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V). Foto: Simon Læssøe/Scanpix


Bare fordi man ikke er i stand til at passe sin egen økonomi, skal man ikke fratages retten til at stemme.

Det er udgangspunktet for, at regeringen i denne måned fremsætter et lovforslag om at give personer, som er under værgemål og har mistet deres retlige handleevne, lov til at stemme ved valg til kommuner, regionsråd og EU-Parlamentet - men ikke ved folketingsvalg, skriver Kristeligt Dagblad.

Lovforslaget præsenteres i en redegørelse fra Social- og Indenrigsministeriet, som offentliggøres tirsdag og gør status over de afsluttede, igangværende og kommende initiativer, der skal fremme ligebehandling af mennesker med handicap.

Ifølge social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) vil en vedtagelse have stor betydning.

- Stemmeret til mennesker under værgemål er noget, vi har oplevet stor efterspørgsel på fra blandt andet Institut for Menneskerettigheder, og jeg ser det derfor som et stort og rigtigt skridt at give dem den mulighed, siger hun til avisen og tilføjer, at det er hendes overbevisning, at et flertal af partierne vil være for forslaget.

Social- og Indenrigsministeriet vurderer, at cirka 1900 personer i dag ikke kan stemme, fordi de har fået frataget deres retlige handleevne og for eksempel ikke vurderes i stand til at styre deres egen økonomi.

Her kan være tale om alt fra udviklingshæmmede til psykisk syge og svært demente, som ifølge grundloven ikke har ret til at stemme, fordi de er umyndiggjorte.

Grundloven står dog kun direkte i vejen for at lade mennesker under værgemål stemme til folketingsvalg, som derfor heller ikke er inkluderet i regeringens lovforslag.

Men at være eksempelvis udviklingshæmmet betyder ikke, at man er ude af stand til at forstå valg og til at stemme, siger fungerende formand for Det Centrale Handicapråd Annemette Ruth.

- Lovforslaget er derfor et stort skridt i den rigtige retning, og en ændring vil have enorm betydning for de mennesker, som i dag er forment adgang til stemmeboksen, siger hun til Kristeligt Dagblad.

Hun håber samtidig, at forslaget på længere sigt også vil åbne for at lade personer under værgemål stemme til folketingsvalg.

Karen Ellemann afviser dog at kigge på, hvorvidt personer under værgemål skal stemme til folketingsvalg.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.