Regeringen sænker vækstskøn for tredje gang
Olieprisen og langsommere økonomisk vækst i verden bremser dansk økonomi, vurderer regeringen.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) må sande, at regeringens hidtidige prognose for fremgangen i økonomien har været for optimistisk.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) må sande, at regeringens hidtidige prognose for fremgangen i økonomien har været for optimistisk. Foto: Stine Bidstrup/Polfoto


Regeringen sænker sit skøn over væksten i den danske økonomi. Der ventes en vækst på 1,1 procent i år mod tidligere forventet 1,9 procent.

Det fremgår af regeringens konvergensprogram, som er en oversigt, som Danmark sender til EU om landets økonomiske udvikling.

Næste år ventes vækst på 1,7 procent mod tidligere ventet 2,0 procent.

Det er tredje gang, at regeringen må nedjustere sine forventninger til den økonomiske vækst i 2016. Og allerede i december, da regeringen foretog sin anden nedjustering til de 1,9 procent, advarede flere økonomer om, at det var alt for optimistisk.

- Der er med andre ord en reel risiko for, at regeringen i maj kommer til at præsentere sin tredje vækstnedjustering ud af tre mulige, lød det for eksempel fra Nykredits chefanalytiker Tore Stramer.

Ifølge Finansministeriet er der imidlertid kommet nye oplysninger frem, siden regeringen fremlagde Økonomisk Redegørelse i december, hvor den hidtil gældende prognose stammer fra.

- Siden konjunkturvurderingen i Økonomisk Redegørelse december 2015 er der tilgået en række nye oplysninger om dansk og international økonomi, som har betydning for vurderingen af konjunktursituationen og de offentlige finanser, skriver Finansministeriet.

Det er blandt andet olieprisen, der volder Danmark problemer. Skønnet for olieprisen er nedjusteret med omtrent 9,3 dollar per tønde i 2016 til 40,2 dollar per tønde. Samtidig henviser Finansministeriet til langsommere international vækst.

Regeringen mener, at der er et finanspolitisk råderum på 10 milliarder kroner frem til 2020, hvilket den betegner som "snævert". Ud over olieprisen er det blandt andet udgifter til et stærkt stigende antal flygtninge, der presser de offentlige finanser.

Og der er generelt set stramninger i udsigt, fremgår det.

- Med faldende ledighed og en fortsat lempelig pengepolitik planlægges en gradvis stramning af finanspolitikken fra et lempeligt udgangspunkt.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.