Regeringen og KL enige: Dropper omprioriteringsbidrag
Kommunerne får ikke flere penge, men forhadt omprioriteringsbidrag sløjfes fra 2018, er KL og Hjort enige om.


Da Venstre-regeringen i juni sidste år fremlagde sit regeringsprogram, blev det samtidig starten på et bittert opgør om et særligt redskab til at effektivisere kommunernes økonomi. Det såkaldte omprioriteringsbidrag.

I knapt et år har regeringens beslutning om, at kommunerne hvert år skal aflevere én procent af deres midler - svarende til 2,4 milliarder kroner - været udsat for hård kritik. Især fra især kommunerne, men også fra en stor del af Folketinget.

Med fredagens økonomiaftale mellem KL og regeringen bliver omprioriteringsbidraget aflivet. Det fastslår finansminister Claus Hjort Frederiksen (V):

- For regeringen har omprioriteringsbidraget aldrig været et mål i sig selv. Det har været et middel til at omdirigere ressourcerne derhen, hvor behovet er størst, siger Claus Hjort Frederiksen.

Spørgsmål: Er det en erkendelse af, at omprioriteringsbidraget har slået fejl?

- Både ja og nej, siger Claus Hjort Frederiksen.

- Det blev jo et hadeobjekt ud over alle grænser. Derfor har jeg måtte erkende, at hvis vi skal videre i et konstruktivt samarbejde, så var der ikke noget formål i at insistere på det, siger Hjort.

Fra 2018 erstattes bidraget af et såkaldt moderniserings- og effektiviseringsprogram, der skal frigøre en milliard årligt. Heraf skal 0,5 milliarder gå til prioritering bredt i den offentlige sektor.

Selvom omprioriteringsbidraget forsvinder fra 2018, så gælder det dog fortsat for næste år. Aftalen fastslår dog, at regeringen sender 2,2 milliarder af omprioriteringsbidraget i 2017 retur til prioriterede indsatser i kommunerne.

Senere følger de sidste 200 millioner kroner på finansloven. Dermed ender kommunerne med at få hele omprioriteringsbidraget på 2,4 milliarder retur.

KL's formand, Martin Damm (V), erklærer sig tilfreds med aftalen:

- Vi er glade for, at omprioriteringsbidraget er afskaffet og i stedet erstattet af et samarbejde, siger Martin Damm.

Kommunerne får dog ikke flere penge som følge af aftalen. Dermed er der ikke flere midler til eksempelvis at klare ekstra flygtningeudgifter for. Men aftalen er en sejr for det kommunale selvstyre, mener Martin Damm:

- Bolden er spillet tilbage til kommunalbestyrelserne. Ikke at der er blevet flere penge, men man kan prioritere i den enkelte kommune, siger KL-formanden.

Aftalen betyder også, at det kommunale anlægsniveau kun sænkes en lille smule til 16,3 milliarder kroner i 2017.

Hjort kan til gengæld glæde sig over, at der nu også kan gennemføres sanktioner, hvis kommunerne bygger for meget. En milliard af bloktilskuddet er nemlig fremover betinget af, at kommunerne holder sig inden for de 16,3 milliarder.

Et andet centralt stridspunkt har været det såkaldte finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner. Det ville regeringen gerne helt have fjernet med henvisning til, at der i forvejen står 38 milliarder kroner på kommunernes bankbøger.

KL har imidlertid kæmpet for at beholde tilskuddet, fordi kommuner som Hjørring og Jammerbugt risikerer at måtte skære i den borgernære service, hvis ikke de får tilført ekstra likviditet.

Med aftalen bliver tilskuddet fastholdt på 3,5 milliarder kroner. Heraf bliver de to milliarder fordelt til kommunerne med det største behov.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.