Regeringen løfter sløret: Sådan ændrer vi gymnasiet
Regeringsudspil til gymnasiereform forkorter ifølge Berlingske grundforløb og udskyder valg af studieretning.
Fremover skal gymnasieeleverne først vælge studieretning, når de har gennemført det tre måneders grundforløb, fortæller Ellen Trane Nørby til Berlingske. (Modelfoto)
Fremover skal gymnasieeleverne først vælge studieretning, når de har gennemført det tre måneders grundforløb, fortæller Ellen Trane Nørby til Berlingske. (Modelfoto) Foto: Colourbox/Free


Kommende gymnasieelever vil få en helt ny start i gymnasiet med et kortere og mere intensivt grundforløb, indførelse af adgangskrav, færre studieretninger og mere matematik, skriver Berlingske.

Regeringen præsenterer sit udspil til en gymnasiereform onsdag, og ifølge undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) vil den udfordre elevernes valg af uddannelse og af studieretning.

Det nuværende halve års introforløb - det såkaldte grundforløb - skal afkortes fra seks til tre måneder, så eleverne kan begynde med at fordybe sig i deres studieretning lige efter efterårsferien i 1.g.

Samtidig foreslår regeringen ifølge avisen, at eleverne ikke længere skal vælge studieretning allerede i folkeskolen.

I dag vælger eleverne en specifik studieretning, der kan være naturvidenskabelig, sproglig eller samfundsfaglig, når de søger om optagelse på gymnasiet.

Fremover skal de først vælge studieretning, når de har gennemført det tre måneders grundforløb, fortæller Ellen Trane Nørby til Berlingske.

- Mange elever siger, at de ikke er blevet ordentligt vejledt i folkeskolen, og at de mangler fornemmelse for, hvad fagene i gymnasiet indeholder.

- Vi ønsker et kort og intensivt grundforløb med mere kvalificeret vejledning af eleverne, hvor de får mulighed for at snuse til indholdet i de forskellige studieretninger, siger ministeren til Berlingske.

Grundforløbet har lige siden den seneste gymnasiereform i 2005 været stærkt omdiskuteret og er blevet beskyldt for at være spild af tid.

Undersøgelser har vist, at forløbet ikke i tilstrækkelig grad formår at afklare elevernes valg af studieretning.

- Det er vores håb, at langt flere elever bliver afklarede på grund af bedre vejledning, men at de samtidig får mere frihed til at skifte over på en erhvervsuddannelse eller en anden gymnasieuddannelse, uden de oplever, at de er bagud fra starten.

- Det er vigtigt, at eleverne bliver mindre bundet af, at de allerede i folkeskolen skal træffe et studieretningsvalg, mener Ellen Trane Nørby.

/ritzau/

 

Regeringens nye gymnasiereform

Herunder ses flere af de ændringer, som regeringen ifølge en række medier vil foretage:

Karakterkrav

Regeringen vil lægge op til, at elever der gerne vil i gymnasiet, skal have mindst karakteren 4 i både dansk og matematik. 

Kravet splitter Folketingets partier. Mens De Radikale og Socialdemokraterne højst vil gå med til et karakterkrav på 2 i de to fag, vil Dansk Folkeparti og Liberal Alliance stille endnu højere krav.

HF

Kravet om mindst karakteren 4 i fagene dansk og matematik skal også gælde for at komme på HF. 

Fremover skal en HF-eksamen ikke give adgang til lange videregående uddannelser, men dog fortsat give adgang til korte og mellemlange videregående uddannelser.

HF-studenter skal have mulighed for at studere et ekstra år og derved få adgang til at søge ind på lange videregående uddannelser.

Studieretninger

Regeringen lægger op til, at der skal skæres kraftigt i antallet af studieretninger i gymnasiet. I alt er der på landsplan samlet set 398 studieretninger på stx, htx og hhx. Det tal skal ifølge regeringen ned på 49.

Grundforløb

Regeringen vil forkorte det såkaldte grundforløb på gymnasierne fra seks måneder til tre måneder. Først efter de tre måneder skal eleverne lægge sig fast på en studieretning i modsætning til nu, hvor de allerede skal vælge studieretning i forbindelse med ansøgningen.

Kilder: Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.