Regeringen i voldsomt uvejr før Dalai Lamas besøg
Regeringen bliver nu fra egne rækker kritiseret for ikke at ville mødes med den åndelige leder fra Tibet, der kommer til Danmark i næste måned.
"Det er forkasteligt, at man ikke vil møde Dalai Lama som et religiøst overhoved, der har modtaget Nobels Fredspris," siger Gustav Sieg Sørensen (R), medlem af partiets hovedbestyrelse.
"Det er forkasteligt, at man ikke vil møde Dalai Lama som et religiøst overhoved, der har modtaget Nobels Fredspris," siger Gustav Sieg Sørensen (R), medlem af partiets hovedbestyrelse. Scanpix


Kritikken hagler ned over regeringen, der afviser at rulle den røde løber ud for Dalai Lama, når Tibets åndelige leder den 11. og 12. februar kommer til Danmark.

Det skriver Jyllands-Posten.

Det er "hyklerisk", at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ikke vil mødes med Dalai Lama, selv om hun lovede det, før hun blev statsminister, lyder kritikken fra både V, K, DF, Liberal Alliance og Enhedslisten.

Udenrigsordfører Søren Pind (V) kalder det for "et løftebrud", mens Nikolaj Villumsen (EL) anvender gloser som "slapt og pinligt".

Afvisningen af Dalai Lama skaber også ballade i udenrigsminister Martin Lidegaards (R) politiske bagland.

"Det er forkasteligt, at man ikke vil møde Dalai Lama som et religiøst overhoved, der har modtaget Nobels Fredspris," siger Gustav Sieg Sørensen (R), medlem af partiets hovedbestyrelse.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) vil ikke kommenterer sagen, men henviser til udenrigsminister Martin Lidegaard. Han er "ked af" kritikken, men uenig. Han understreger, at Danmark opfatter Tibet som en del af Kina, og at den bedste måde at fremme menneskerettigheder på i Kina er gennem en løbende kritisk dialog.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.