Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Reform rammer tusindvis af unge psykisk syge

Der venter psykisk syge unge en usikker fremtid med reform.

5. juli 2012 kl. 06:00
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Det er yderst usikkert, hvor mange psykisk syge der egentlig er plads til på arbejdsmarkedet, påpeger flere. Arkivfoto.
Det er yderst usikkert, hvor mange psykisk syge der egentlig er plads til på arbejdsmarkedet, påpeger flere. Arkivfoto. Foto: Sisse Dupont
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Et bredt politisk flertal smækkede i weekenden vinduet i for langt hovedparten af de unge under 40 år, der fremover måtte ønske at gå på førtidspension.

Førtidspensioner 2011
  • 15.969 danskere fik tildelt førtidspension i 2011
  • Det er et lille fald fra året forinden, hvor 17.152 kom på ydelsen
  • Cirka tre ud af fire, som bliver tildelt førtidspension, er over 40 år
  • Cirka havldelen af alle førtidspensioner tildeles på baggrund af psykiske lidelser

Kilde: Ankestyrelsen

Det betyder, at tilværelsen for tusindvis af psykisk syge fremover er yderst usikker, både økonomisk og især jobmæssigt.

Helt nye tal fra Ankestyrelsen viser nemlig, at tre ud af fire ung fik tildelt en førtidspension netop på grund af en psykisk lidelse. Det svarer til 3.093 personer i 2011.

"Forudsætningen for hele den her reform er, at man kan finde et job til folk i stedet. Og når det gælder dem med psykiske lidelelser, så ved vi, at det er nogle af dem, som de sværeste at få plads til på arbejdsmarkedet," påpeger Dorte Caswell, der er lektor og forsker i førtidspension ved Aalborg Universitet.

Sindslidendes organisationer er bekymret

Reformen får derfor dybe panderynker frem hos de sindslidendes organisationer.

"Jeg tror, det er ret urealistiske forventninger forligspartierne har med den her reform," siger SINDs landsformand, Knud Kristensen, og tilføjer:

"Vores opfattelse er, at det her er en spareøvele frem for en hjælp. Jeg har svært ved at tro på politikerne."

I de seneste år er andelen af nye førtidspensionister med psykiske lidelser steget og samtidig er antallet af behandlinger i hospitalspsykiatrien steget med 32 procent.

Knud Kristensen bider således mærke i, at ministeren ikke vil komme med tal på, hvor mange man regner med reelt at kunne løfte ud af førtidspensionen. I aftalen lyder det således, at nogle personer fortsat kan komme på førtidspension selv om de er under 40 år.

"For mig at se, er det kun realistisk at få omkring hver tiende ud i arbejde," siger landsformanden og henviser til tal fra Arbejdsmarkedskommissionen.

Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, LAP, frygter ligeledes for reformens følger for de psykisk syge unge.

"At løfte så mange mennesker til en tilværelse, hvor de kan klare sig uden førtidspensionen, er en Sisyfos-opgave. Man bliver nødt til at gøre en ihærdig indsats for at åbne arbejdspladserne. Spørgsmålet er jo om der over hovedet er plads på arbejdsmarkedet," siger udviklingskonsulent Karl Bach Jensen.

Det helt store problem er således, at arbejdsgiverne i reformen ikke tildeles et større ansvar for at optage de sindslidende på arbejdsmarked, lyder det.

Hvad skal de unge leve af?

Det andet usikkerhedsmoment for de psykisk syge i kølvandet på reformen er, hvad de egentlig skal leve af under de såkaldte ressourceforløb, der skal træde i stedet for tilværelsen på pension.

Aftalen lægger op til, at de unge skal leve af kontanthjælp eller dagpenge under forløbet, der skal gøre dem klar til arbejdsmarkedet. Og det kan blive en stor omvæltning for mange, forklarer Dorte Caswell.

"Forsørgelsesgrundlaget ændres markant med reformen. For en sygedagpengemodtager, der starter på et ressourceforløb, og efterfølgende falder for varighedsbegrænsningen på 52 uger, kan det betyde at månedsindtægten kommer helt ned på godt 10.000 kroner om  måneden," siger hun.

SIND er mere direkte i kritikken:

"Jeg synes simpelthen forsørgelsesgrundlaget bliver for ringe, da der bliver lagt op til, at man skal være på kontanthjælp i flere år," siger Knud Kristensen.

Miniteriet uden tal for effekt

Beskæftigelsesministeriet bekræfter over for Avisen.dk, at der ikke findes beregninger for, hvor mange unge reformen forventes at løfte ud af førtidspensionen.

Det lyder blot i aftaleteksten, at unge "under 40 år skal som udgangspunkt ikke have førtidspension".

Hvem der trods reformen kan få en førtidspension er således "en gråzone", påpeger Dorte Caswell, som henviser til denne vage formulering i aftalen:

"Personer, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er helt åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, er undtaget fra ressourceforløb og skal stadig tilkendes førtidspension."

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
05.07-2012 | 08:29 af ib jacobsen
læs nu reformen inden i skriver en artikel - i skriver den rammer unge under 40 år - ja og alle andre - når man skal under to timers arbejdsevne for at blive tilkendt en førtidspension - er der stort set INGEN der bliver tilkendt førtidspension - heller ikke vores soldater der har kæmper for deres land og ofret deres heldbred - alle med en arbejdsevne på to ugentlige timer eller mere skal arbejde. vi skal øge arbejdsudbuddet og presse lønnen for resten af arbejdsmarkedet - det er formålet med reformen.
 
05.07-2012 | 10:41 af Kurt A. Nissen
Enig
 
 
05.07-2012 | 09:32 af gitte rasmussen
Kommentar er blevet slettet.
 
05.07-2012 | 09:35 af gitte rasmussen
Er en spirende klassekamp begyndt.

Dennis Kristensen har skrevet en kronik til Politiken. Her peger han på den manglende demokratiske proces og om et besynderligt forløb i 3-parts forhandlingerne. Han har aldrig oplevet noget lignende.

Harald Børsting er en katastrofe. Han er ligeglad med de ledige. Han er ligeglad med de syge. Han er ligeglad med de lavtlønnede og med feriedage og arbejdstider. Han har lige forhandlet en lønstigning igennem, der betyder reallønsfald - altså fald i købekraften. Det tog vel en uge eller to at blive enige med modparten om, at lønnen reelt skal falde. Og erhvervslivet giver sig selv lønstigninger i millionklassen.

Han tror, de skal varetage de stærkes LO-medlemmers tarv. Det er jo absurd. Fagbevægelsen skal sikre de laveste lønninger, netop for at undgå løntrykkeri. Ikke desto mindre er det netop løntrykkeri, som LO-formanden har blåstemplet. Han blåstempler alt det gratisarbejde, som ledige pålægges. Flere hundrede tusinde job er på den måde gået fra ordinære lønforhold til at blive overtaget af ledige uden reel løn.

Når en fagforening kan blåstemple den udnyttelse, kan den selvfølgelig blåstemple alle forringelser. Så har den - eller rettere ledelsen - udspillet sig selv. De varetager i hvert fald ikke medlemmernes interesse. Mange danskere føler sig særdeles usikre på jobbet, og gemmer til dagen og vejen. Aldrig har de private bankkonti bugnet som i dag. Det er udtryk for utryghed. En utryghed for at miste jobbet.

Mange betaler tusindvis af kroner månedligt til private forsikringsordninger for at sikre sig det første år mod ledighed, så lønnen blot opretholdes nogenlunde det første år. Herefter står det på til-salg-skilte og vandgrød.


For 30 år siden var langt flere bedre stillet, hvis de blev ledige. De oplevede ikke samme markante løntab. Men LO har overladt ledige til sig selv i et LO-snobberi for de højstlønnede LO-arbejdere.

Problemet for LO er, at LO-bosserne totalt har misset følingen med deres medlemmer. Flere end 200.000 dansker arbejder i dag som gratis arbejdskraft. Endnu flere har været inde og opleve et jobcenter indefra og oplevet, hvor hæsligt det er. Og endnu flere ved nu, at ledige efter kort tid risikerer at bliver ydmyget og sendt ud som gratis arbejdskraft. Og mange kender også folk, der står med få måneder tilbage på dagpenge. Derefter må de flytte fra hus og hjem.

LO gjorde ingenting, da dagpengeperioden blev halveret. Og heller ikke noget, da efterlønne forsvandt. LO gør heller intet ved vores arbejdsmiljø, og ved den situation at flere og flere bukker psykisk ned og invalideres. LO gør intet ved, at syge medlemmer i dag sendes på fattigdomsmøddingen, og de mæler heller intet ord om, at det der med en skattereform for leverpostejsfolket skal man lige tage med et gran salt.
De får måske en hundredelap ekstra om måneden. Omvendt godt ser det ud for den højtlønnede Harald Børsting selv.


Harald Børsting har forladt den røde fane og bevæget sig sammen med Helle Thorning langt, langt til højre for Socialdemokraternes oprindelige midte.
Det er klart, at det skal gå galt.

Der er fortsat brug for fagforeningerne. Men fagforeningerne har ikke brug for en mand som Harald. Når en fagboss vælger at varetage de stærkeste af medlemmernes interesse på bekostning af den svageste gruppe, så har fagbossen ganske enkelt misset sin opgave.

Socialdemokraterne har lige sendt en lige højre mod de lavtlønnet, de får 55 -155 kr. om mdr. ud af den asociale skattereform. Til gengæld har hun sendt 5000-8000 kr. årligt til de højtlønnet.

I dag har vi nok ca. 200.000 mennesker der bliver brugt til slaver rundt om i landet, mennesker der står op hver dag, udfører et stykke arbejde uden at få en krone for det.
Den gratis arbejdskraft er endt som et legitimt arbejdsredskab for arbejdsløse, og så tælle de jo ikke med i arbejdsløshedsstatistikken.

De har også sendt en lige højre til fleksjobbere og syge mennesker, for ingen kan garanterer de syge et job, men de kan garanterer dem evig fattigdom.

Socialdemokraterne / SF falder i meningsmålingerne, fagbevægelsen mister medlemmer, og Enhedslisten har aldrig haft større opbakning ude i befolkningen. Er en spirende klassekamp under opsejling. Har befolkningen fået nok.

De nye reformer vil betyde flere fattige i vores samfund, og med stigende fattigdom er der grobund for en klassekamp, vi har set det i andre lande i Europa, blandt andet England som har store fattigdomsproblemer.


Flere og flere unge bliver erklæret psykisk syge, uden at nogle stille spørgsmålstegn ved den stigning vi ser blandt unge. Hver uge er der et ungt menneskeliv der stopper pga. stoffer. 52 unge menneskeliv bliver begravet om året. 520 unge menneskeliv på ti år. Mange unge mennesker med psykiske sygdomme bruger stoffer som en flugt fra deres sygdom.

Mange børn bliver udsat for overgreb ude i kommunerne, vi har set så mange sager i de senere år, og kommunerne har svigtet. Folkeskolen er blevet til en anstalt for vanvittige besparelser, og ingen tager hensyn til de menneskelige konsekvenser ved de besparelser. Og sådan kan vi blive ved i hele det kommunale system.

Topskattelettelser er blevet vigtigere end velfærd. For man kan ikke både få velfærd og skattelettelser.


Jeg tror grådigheden har taget overhånd i Danmark, det vil gå galt på et tidspunkt. Erhvervslivet har givet sig selv millionstigninger i lønforhøjelse, alt imens de har forlangt reallønsnedgang for lønmodtagerne, folketinget har forringet befolkningens pensionsforhold, alt imens de selv har fyrstelige vilkår, bankerne har fået bankpakker, alt imens deres aktionærer har høstet millioner, erhvervslivet modtager i millioner af kroner i erhvervsstøtte, uden at der bliver oprettet flere job, og sådan kan vi blive ved.

Jeg tror ikke at de forhold vi ser i dag holder i længden, på et tidspunkt står vi lige midt i et oprør mod den stigende utryghed, og fattigdom de er i gang med at skabe med deres politik som handler om arbejdsudbud - som betyder arbejdsløshed - for der findes ikke job til de mennesker de sender ud i arbejdsløshed.

Hvis fagbevægelsen ikke siger fra, så kommer oprøret nedefra ude i de fattige boligområder, og så bliver det ikke kønt at se på. Og når politikerne svigter, så må fagbevægelsen arbejde på, at holde sammen på sammenhængskraften i samfundet. Jeg tror ikke at politikerne er klar over hvilken bombe de har smidt lige ned i det danske samfund, med deres reformer.
 
05.07-2012 | 10:10 af Ove Nielsen
# Gitte

Det er et urias-demokrati
kejser og soldat- vinder og taber
Kejseren begærede Urias smukke kvinde
Så Urias blev sendt i krig på den mest farefulde post

Eliten som kejsere og befolkningen som Urias
Eliten på Borgen sender befolkningen ud på posten
Således "reguleres" befolkningen og

kejseren kan nu høste værdierne
Urias er på sin post (ude af billedet)
Således ordnes sodaterne

Politikerne, elite - siger et
Men gør reelt - noget andet ......

mvh Confucius
 
 
05.07-2012 | 16:30 af Hanne J.
Att: Gitte

Det kommer nok som nogen overraskelse for dig, at jeg stort set enig i alt du skriver. Dog tror jeg så personligt (desværre) ikke, vi har nået bunden endnu.

Hvorfor så det.....Pt. er der én avis (og det endda netavis) nemlig avisen.dk, der bare tilnærmelsesvis skriver lidt om de svage i systemerne. Alle andre aviser, skriver kun noget, der kan få menig mand til at måbe over hvor "meget" nasserne nasser på os. Altså dermed sagt, de går ikke længere end hvad diverse kommunikations "eksperter" og spin doktorer fortæller dem.

Pt. er der jo "kun" sket overgreb fra VKO DobbeltSåBlå' side mod de svageste i samfundet. Der kommer først et oprør, når middelklassen indser, at de også bliver ramt OG der er nogle medier, der får fingeren ud af rumpeten, og begynder at føre det de engang kunne......nemlig journalistik......At de ikke tager alt for gode varer, fordi en eller anden kommunikations "ekspert" og/eller spin doktor siger det.
 
05.07-2012 | 12:32 af gitte rasmussen
Skal vi have engelske tilstande i Danmark. http://bcove.me/gqmev0qj
 
05.07-2012 | 12:43 af Claus Piculell
Jeg begik i sin tid et notat om forslaget til førtids-fleks-reform, som også er offentliggjort her på Avisen.dk:

Tal, fakta og tanker om førtidspensionister og fleksjobs, herunder regeringens udspil
http://tinyurl.com/bqkwjtl

Her pegede jeg på såvel roser som tidsler, som formanden for Dansk Socialrådgiverforening Bettina Post har betegnet den samlede reform. Herved undgår hun elegant at tage stilling til det endelige forligs samlede indhold, men det er måske meget klogt, når man er formand for foreningen af de socialrådgivere, der skal have en central rolle i at administrere den.

I mit notat opstillede jeg to "betingelser" for at støtte reformen, hvis den ikke skulle blive til det rene 'tidsleri', jagt på sårbare unge og udelukkende en spareøvelse:

1) At man er villig til at ofre de midler, som det reelt kræver at gøre syge mennesker parate til støttet eller u-støttet permanent beskæftigelse, hermed at opruste især psykiatrien kraftigt (på finansloven med 1 mia. f.eks.) og forlænge sygedagpengepengeperioden, og at man dermed er fleksibel mht. det endelige overskud (på godt 2 mia), man forventer af reformen, og at pengene bruges til velfærd (= sociale ordninger og særlige tilbud til såkaldt svage grupper, ikke bredt set forskning og uddannelse) og ikke skattesænkninger.

2) At der kommer en slutgrænse på et samlet "ressourceforløb" o.l. (sygeperiode + jobforberedelse + midlertidigt fleksjob) på i alt 10 år, og er personen ikke da klar til permanent støttet eller u-støttet beskæftigelse eller uddannelse, bevilges førtidspension uanset alder.
(Paranteserne er en klargøring af ting, der stod længere nede i notatet, og hvordan de står ift. aftalen med de dybt socialt ansvarlige partier som LA og V ...)

Nu da jeg har nærlæst forligsteksten og andre udsagn ifm. aftalen mellem regeringen og L, C og LA, må¨jeg konkludere, at der i det store billede intet er gjort for at ændre indtrykket af, at det er en spareøvelse, herunder at 'imødekomme' ovenstående betingelser - ikke fordi jeg er en stor guru, men fordi det er helt nødvendige forudsætninger for at gøre reformen menneskeligt værdig og et ægte forsøg på at øge arbejdsmarkedets rummelighed og unge sårbares chancer.
To små forbedringer er der dog:
1. Selvstændige kan nu også blive fleksjobbere nogenlunde samme vilkår som ansatte (med oplagte ændringer som følge af at være selvstændige).
2. Reformens beklagelige "overskud" på 2 mia. kr. i 2020 og siden 3 mia. generelt overføres ikke til skattesænkninger, men til en styrkelse af forskning og undervisning - men desværre helt generelt, altså ikke i nye initiativer til støtte for netop sårbare grupper eller anden decideret velfærd (f.eks. helbredskort til alle på overførsel eller tandlæger helt under sygesikringen e.l.)

Derfor er jeg ikke i tvivl:
Jeg må tage afstand fra den endelige reform og ked af, at de pæne ord om at "ikke kun give de sårbare unge noget at leve af, men også noget at leve for" desværre er blevet ved ordene.

vh CP
 
 
05.07-2012 | 12:45 af Claus Piculell
Kommentar er blevet slettet.
 
 
05.07-2012 | 12:54 af Claus Piculell
Kommentar er blevet slettet.
 
 
05.07-2012 | 13:00 af Claus Piculell
PS! Jeg har bevidst gemt det værste til sidst:

Ekstra graverende i den endelige aftale er, at ingen ressoruceforløb eller fleksjob må vare mere end 5 år, og at man tilmed vil sende de unge gennem samme mølle igen og igen indtil godt efter det fyldte fyrretyvende år.
Helt ærligt, Mette F og andre med social indignation engang: Har man prøvet en gang, først med ro til en raskmelding, så møllen og så en reel mulighed for at bide sig fast i en mere fast støttet eller ustøttet beskæftigelse med et fleksjob, som sgu da hellere end gerne må blive til fastansættelse på som sagt støttede eller ustøttede vilkår - et sådant ordentligt og reelt forsøg må da være NOK.
Hvis en person efter sådan omgang stadig er i live, men altså uden fornuftige udsigter på arbejdsmarkedet til andet end endnu en omgang i møllen, så har vedkommende fortjent sin førtidspension - endda godt og vel!

Og så det allerværste:
Der er skam mere konkrete betragtninger i forligsteksten om, hvem det er "åbenbart nyttesløst" at ville gøre arbejdsmarkedsparate gennem et "ressourceforløb", og her er et direkte citat om, hvor slemt man skal have det, for at en førtidspension kan bevilges, hvis man er under 40 (og uden f.eks. psykiatri på finansloven, den nødvendige indsats i følge Arbejdsmarkedskommissionen, etc):

"Personer, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er helt åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, er undtaget fra ressource-forløb og skal stadig kunne tilkendes førtidspension. Det kan fx være borgere med en betydelig nedsat funktionsevne som følge af udviklingshæmning, personer med en alvorlig hjerneskade eller en person med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kort levetid, eller at sygdommen er hastigt accelererende."

Kort sagt skal man være totalt fysisk handikappet, hjernelam og/eller døden nær ...

Oh Danmark ...

vh CP
 
 
07.07-2012 | 11:02 af Henrik Kristensen
Jeg er enig i at vi skal hjælpe dem der ikke kan klare sig selv, og der er ikke nogen der skal gå sulten i seng, så lang kan jeg strække mig, men hvor fanden skal alle de penge hentes henne som skal bruges til den her hjælp? Hvem kommer til at betale gildet? Jeg syntes at det er så nemt at kritisere nye tiltag ved vores lovgivning uden selv at gøre nået ved problemerne, hvad med at vi selv begynder at vise ansvar over for dem vi sætter i verden, det kan da ikke være rigtigt at det skal pålægges andre borger i den her verden at forsørge de børn som vi laver.

Man skulle nok allerede inden man gik i gang med at producere børn, lige gøre op med sig selv om man nu har råd til at få et barn på godt og undt, for det er sku ikke billigt, og det ved vi udmærket godt inden vi får dem!! Så det er her jeg syntes at det er forbandet hensynsløst bare at få et barn, og så bagefter komme og bede resten af befolkningen om at forsørge vidunderet.

Den Hvide Kanin.
 
 
15.12-2012 | 19:52 af Claus Jansson
Reformen af førtidspension og fleksjob blev den 28. februar lanceret under titlen "En del af fællesskabet".

Et af de store argumenter for at omlægge ordningerne var, at man fra politisk hold ikke længere ville undlade at agere på vegne af de mange sindslidende som blev tilkendt førtidspension uden en reel mulighed for også at modtage en behandling.

Nu står vi så tilbage og kan konstatere, at den "tidlige tværfaglige indsats" ikke bliver til en tidlig indsats, men bliver tilbudt, når alle andre (nuværende) metoder har været afprøvet. Målgruppen er en mindre målgruppe som en forsøgsordning.

Der blev heller ikke i reformen taget stilling til alle dem der på nuværende tidspunkt har behov for hjælp, alle dem der ER blevet tilkendt en førtidspension men fortsat har drømmen om en anden tilværelse. De mennesker blev misbrugt som argument og kastet væk i samme øjeblik der var et politisk flertal for reformen.

Det er heller ikke helt indlysende, hvor de ekstra ressourcer indenfor psykiatrien til de mange eksisterende (og fremtidige) psykiatriske patienter skal komme fra. Det vil tage en lang årrække at uddanne det nødvendige personale, og imens der bliver der skæret endnu mere i budgetterne indenfor psykiatrien - og videnflugten fortsætter.

Jeg sætter spørgsmålstegn ved hele reformen, og vil forholde mig kritisk til dens udmøntning. Er der plads til forbedring? Det skulle jeg mene.
 
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites