05.07-2012 | 08:29
af
| læs nu reformen inden i skriver en artikel - i skriver den rammer unge under 40 år - ja og alle andre - når man skal under to timers arbejdsevne for at blive tilkendt en førtidspension - er der stort set INGEN der bliver tilkendt førtidspension - heller ikke vores soldater der har kæmper for deres land og ofret deres heldbred - alle med en arbejdsevne på to ugentlige timer eller mere skal arbejde. vi skal øge arbejdsudbuddet og presse lønnen for resten af arbejdsmarkedet - det er formålet med reformen. |
|
|
|
|
05.07-2012 | 09:32
af
| Kommentar er blevet slettet. |
|
|
|
|
05.07-2012 | 09:35
af
Er en spirende klassekamp begyndt.
Dennis Kristensen har skrevet en kronik til Politiken. Her peger han på den manglende demokratiske proces og om et besynderligt forløb i 3-parts forhandlingerne. Han har aldrig oplevet noget lignende.
Harald Børsting er en katastrofe. Han er ligeglad med de ledige. Han er ligeglad med de syge. Han er ligeglad med de lavtlønnede og med feriedage og arbejdstider. Han har lige forhandlet en lønstigning igennem, der betyder reallønsfald - altså fald i købekraften. Det tog vel en uge eller to at blive enige med modparten om, at lønnen reelt skal falde. Og erhvervslivet giver sig selv lønstigninger i millionklassen.
Han tror, de skal varetage de stærkes LO-medlemmers tarv. Det er jo absurd. Fagbevægelsen skal sikre de laveste lønninger, netop for at undgå løntrykkeri. Ikke desto mindre er det netop løntrykkeri, som LO-formanden har blåstemplet. Han blåstempler alt det gratisarbejde, som ledige pålægges. Flere hundrede tusinde job er på den måde gået fra ordinære lønforhold til at blive overtaget af ledige uden reel løn.
Når en fagforening kan blåstemple den udnyttelse, kan den selvfølgelig blåstemple alle forringelser. Så har den - eller rettere ledelsen - udspillet sig selv. De varetager i hvert fald ikke medlemmernes interesse. Mange danskere føler sig særdeles usikre på jobbet, og gemmer til dagen og vejen. Aldrig har de private bankkonti bugnet som i dag. Det er udtryk for utryghed. En utryghed for at miste jobbet.
Mange betaler tusindvis af kroner månedligt til private forsikringsordninger for at sikre sig det første år mod ledighed, så lønnen blot opretholdes nogenlunde det første år. Herefter står det på til-salg-skilte og vandgrød.
For 30 år siden var langt flere bedre stillet, hvis de blev ledige. De oplevede ikke samme markante løntab. Men LO har overladt ledige til sig selv i et LO-snobberi for de højstlønnede LO-arbejdere.
Problemet for LO er, at LO-bosserne totalt har misset følingen med deres medlemmer. Flere end 200.000 dansker arbejder i dag som gratis arbejdskraft. Endnu flere har været inde og opleve et jobcenter indefra og oplevet, hvor hæsligt det er. Og endnu flere ved nu, at ledige efter kort tid risikerer at bliver ydmyget og sendt ud som gratis arbejdskraft. Og mange kender også folk, der står med få måneder tilbage på dagpenge. Derefter må de flytte fra hus og hjem.
LO gjorde ingenting, da dagpengeperioden blev halveret. Og heller ikke noget, da efterlønne forsvandt. LO gør heller intet ved vores arbejdsmiljø, og ved den situation at flere og flere bukker psykisk ned og invalideres. LO gør intet ved, at syge medlemmer i dag sendes på fattigdomsmøddingen, og de mæler heller intet ord om, at det der med en skattereform for leverpostejsfolket skal man lige tage med et gran salt.
De får måske en hundredelap ekstra om måneden. Omvendt godt ser det ud for den højtlønnede Harald Børsting selv.
Harald Børsting har forladt den røde fane og bevæget sig sammen med Helle Thorning langt, langt til højre for Socialdemokraternes oprindelige midte.
Det er klart, at det skal gå galt.
Der er fortsat brug for fagforeningerne. Men fagforeningerne har ikke brug for en mand som Harald. Når en fagboss vælger at varetage de stærkeste af medlemmernes interesse på bekostning af den svageste gruppe, så har fagbossen ganske enkelt misset sin opgave.
Socialdemokraterne har lige sendt en lige højre mod de lavtlønnet, de får 55 -155 kr. om mdr. ud af den asociale skattereform. Til gengæld har hun sendt 5000-8000 kr. årligt til de højtlønnet.
I dag har vi nok ca. 200.000 mennesker der bliver brugt til slaver rundt om i landet, mennesker der står op hver dag, udfører et stykke arbejde uden at få en krone for det.
Den gratis arbejdskraft er endt som et legitimt arbejdsredskab for arbejdsløse, og så tælle de jo ikke med i arbejdsløshedsstatistikken.
De har også sendt en lige højre til fleksjobbere og syge mennesker, for ingen kan garanterer de syge et job, men de kan garanterer dem evig fattigdom.
Socialdemokraterne / SF falder i meningsmålingerne, fagbevægelsen mister medlemmer, og Enhedslisten har aldrig haft større opbakning ude i befolkningen. Er en spirende klassekamp under opsejling. Har befolkningen fået nok.
De nye reformer vil betyde flere fattige i vores samfund, og med stigende fattigdom er der grobund for en klassekamp, vi har set det i andre lande i Europa, blandt andet England som har store fattigdomsproblemer.
Flere og flere unge bliver erklæret psykisk syge, uden at nogle stille spørgsmålstegn ved den stigning vi ser blandt unge. Hver uge er der et ungt menneskeliv der stopper pga. stoffer. 52 unge menneskeliv bliver begravet om året. 520 unge menneskeliv på ti år. Mange unge mennesker med psykiske sygdomme bruger stoffer som en flugt fra deres sygdom.
Mange børn bliver udsat for overgreb ude i kommunerne, vi har set så mange sager i de senere år, og kommunerne har svigtet. Folkeskolen er blevet til en anstalt for vanvittige besparelser, og ingen tager hensyn til de menneskelige konsekvenser ved de besparelser. Og sådan kan vi blive ved i hele det kommunale system.
Topskattelettelser er blevet vigtigere end velfærd. For man kan ikke både få velfærd og skattelettelser.
Jeg tror grådigheden har taget overhånd i Danmark, det vil gå galt på et tidspunkt. Erhvervslivet har givet sig selv millionstigninger i lønforhøjelse, alt imens de har forlangt reallønsnedgang for lønmodtagerne, folketinget har forringet befolkningens pensionsforhold, alt imens de selv har fyrstelige vilkår, bankerne har fået bankpakker, alt imens deres aktionærer har høstet millioner, erhvervslivet modtager i millioner af kroner i erhvervsstøtte, uden at der bliver oprettet flere job, og sådan kan vi blive ved.
Jeg tror ikke at de forhold vi ser i dag holder i længden, på et tidspunkt står vi lige midt i et oprør mod den stigende utryghed, og fattigdom de er i gang med at skabe med deres politik som handler om arbejdsudbud - som betyder arbejdsløshed - for der findes ikke job til de mennesker de sender ud i arbejdsløshed.
Hvis fagbevægelsen ikke siger fra, så kommer oprøret nedefra ude i de fattige boligområder, og så bliver det ikke kønt at se på. Og når politikerne svigter, så må fagbevægelsen arbejde på, at holde sammen på sammenhængskraften i samfundet. Jeg tror ikke at politikerne er klar over hvilken bombe de har smidt lige ned i det danske samfund, med deres reformer. |
|
|
|
|
|
|
|
|
05.07-2012 | 12:43
af
Jeg begik i sin tid et notat om forslaget til førtids-fleks-reform, som også er offentliggjort her på Avisen.dk:
Tal, fakta og tanker om førtidspensionister og fleksjobs, herunder regeringens udspil
http://tinyurl.com/bqkwjtl
Her pegede jeg på såvel roser som tidsler, som formanden for Dansk Socialrådgiverforening Bettina Post har betegnet den samlede reform. Herved undgår hun elegant at tage stilling til det endelige forligs samlede indhold, men det er måske meget klogt, når man er formand for foreningen af de socialrådgivere, der skal have en central rolle i at administrere den.
I mit notat opstillede jeg to "betingelser" for at støtte reformen, hvis den ikke skulle blive til det rene 'tidsleri', jagt på sårbare unge og udelukkende en spareøvelse:
1) At man er villig til at ofre de midler, som det reelt kræver at gøre syge mennesker parate til støttet eller u-støttet permanent beskæftigelse, hermed at opruste især psykiatrien kraftigt (på finansloven med 1 mia. f.eks.) og forlænge sygedagpengepengeperioden, og at man dermed er fleksibel mht. det endelige overskud (på godt 2 mia), man forventer af reformen, og at pengene bruges til velfærd (= sociale ordninger og særlige tilbud til såkaldt svage grupper, ikke bredt set forskning og uddannelse) og ikke skattesænkninger.
2) At der kommer en slutgrænse på et samlet "ressourceforløb" o.l. (sygeperiode + jobforberedelse + midlertidigt fleksjob) på i alt 10 år, og er personen ikke da klar til permanent støttet eller u-støttet beskæftigelse eller uddannelse, bevilges førtidspension uanset alder.
(Paranteserne er en klargøring af ting, der stod længere nede i notatet, og hvordan de står ift. aftalen med de dybt socialt ansvarlige partier som LA og V ...)
Nu da jeg har nærlæst forligsteksten og andre udsagn ifm. aftalen mellem regeringen og L, C og LA, må¨jeg konkludere, at der i det store billede intet er gjort for at ændre indtrykket af, at det er en spareøvelse, herunder at 'imødekomme' ovenstående betingelser - ikke fordi jeg er en stor guru, men fordi det er helt nødvendige forudsætninger for at gøre reformen menneskeligt værdig og et ægte forsøg på at øge arbejdsmarkedets rummelighed og unge sårbares chancer.
To små forbedringer er der dog:
1. Selvstændige kan nu også blive fleksjobbere nogenlunde samme vilkår som ansatte (med oplagte ændringer som følge af at være selvstændige).
2. Reformens beklagelige "overskud" på 2 mia. kr. i 2020 og siden 3 mia. generelt overføres ikke til skattesænkninger, men til en styrkelse af forskning og undervisning - men desværre helt generelt, altså ikke i nye initiativer til støtte for netop sårbare grupper eller anden decideret velfærd (f.eks. helbredskort til alle på overførsel eller tandlæger helt under sygesikringen e.l.)
Derfor er jeg ikke i tvivl:
Jeg må tage afstand fra den endelige reform og ked af, at de pæne ord om at "ikke kun give de sårbare unge noget at leve af, men også noget at leve for" desværre er blevet ved ordene.
vh CP |
|
| |
|
|
|
|
05.07-2012 | 12:45
af
| Kommentar er blevet slettet. |
|
| |
|
|
|
|
05.07-2012 | 12:54
af
| Kommentar er blevet slettet. |
|
| |
|
|
|
|
05.07-2012 | 13:00
af
PS! Jeg har bevidst gemt det værste til sidst:
Ekstra graverende i den endelige aftale er, at ingen ressoruceforløb eller fleksjob må vare mere end 5 år, og at man tilmed vil sende de unge gennem samme mølle igen og igen indtil godt efter det fyldte fyrretyvende år.
Helt ærligt, Mette F og andre med social indignation engang: Har man prøvet en gang, først med ro til en raskmelding, så møllen og så en reel mulighed for at bide sig fast i en mere fast støttet eller ustøttet beskæftigelse med et fleksjob, som sgu da hellere end gerne må blive til fastansættelse på som sagt støttede eller ustøttede vilkår - et sådant ordentligt og reelt forsøg må da være NOK.
Hvis en person efter sådan omgang stadig er i live, men altså uden fornuftige udsigter på arbejdsmarkedet til andet end endnu en omgang i møllen, så har vedkommende fortjent sin førtidspension - endda godt og vel!
Og så det allerværste:
Der er skam mere konkrete betragtninger i forligsteksten om, hvem det er "åbenbart nyttesløst" at ville gøre arbejdsmarkedsparate gennem et "ressourceforløb", og her er et direkte citat om, hvor slemt man skal have det, for at en førtidspension kan bevilges, hvis man er under 40 (og uden f.eks. psykiatri på finansloven, den nødvendige indsats i følge Arbejdsmarkedskommissionen, etc):
"Personer, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er helt åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, er undtaget fra ressource-forløb og skal stadig kunne tilkendes førtidspension. Det kan fx være borgere med en betydelig nedsat funktionsevne som følge af udviklingshæmning, personer med en alvorlig hjerneskade eller en person med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kort levetid, eller at sygdommen er hastigt accelererende."
Kort sagt skal man være totalt fysisk handikappet, hjernelam og/eller døden nær ...
Oh Danmark ...
vh CP |
|
| |
|
|
|
|
07.07-2012 | 11:02
af
Jeg er enig i at vi skal hjælpe dem der ikke kan klare sig selv, og der er ikke nogen der skal gå sulten i seng, så lang kan jeg strække mig, men hvor fanden skal alle de penge hentes henne som skal bruges til den her hjælp? Hvem kommer til at betale gildet? Jeg syntes at det er så nemt at kritisere nye tiltag ved vores lovgivning uden selv at gøre nået ved problemerne, hvad med at vi selv begynder at vise ansvar over for dem vi sætter i verden, det kan da ikke være rigtigt at det skal pålægges andre borger i den her verden at forsørge de børn som vi laver.
Man skulle nok allerede inden man gik i gang med at producere børn, lige gøre op med sig selv om man nu har råd til at få et barn på godt og undt, for det er sku ikke billigt, og det ved vi udmærket godt inden vi får dem!! Så det er her jeg syntes at det er forbandet hensynsløst bare at få et barn, og så bagefter komme og bede resten af befolkningen om at forsørge vidunderet.
Den Hvide Kanin. |
|
| |
|
|
|
|
15.12-2012 | 19:52
af
Reformen af førtidspension og fleksjob blev den 28. februar lanceret under titlen "En del af fællesskabet".
Et af de store argumenter for at omlægge ordningerne var, at man fra politisk hold ikke længere ville undlade at agere på vegne af de mange sindslidende som blev tilkendt førtidspension uden en reel mulighed for også at modtage en behandling.
Nu står vi så tilbage og kan konstatere, at den "tidlige tværfaglige indsats" ikke bliver til en tidlig indsats, men bliver tilbudt, når alle andre (nuværende) metoder har været afprøvet. Målgruppen er en mindre målgruppe som en forsøgsordning.
Der blev heller ikke i reformen taget stilling til alle dem der på nuværende tidspunkt har behov for hjælp, alle dem der ER blevet tilkendt en førtidspension men fortsat har drømmen om en anden tilværelse. De mennesker blev misbrugt som argument og kastet væk i samme øjeblik der var et politisk flertal for reformen.
Det er heller ikke helt indlysende, hvor de ekstra ressourcer indenfor psykiatrien til de mange eksisterende (og fremtidige) psykiatriske patienter skal komme fra. Det vil tage en lang årrække at uddanne det nødvendige personale, og imens der bliver der skæret endnu mere i budgetterne indenfor psykiatrien - og videnflugten fortsætter.
Jeg sætter spørgsmålstegn ved hele reformen, og vil forholde mig kritisk til dens udmøntning. Er der plads til forbedring? Det skulle jeg mene. |
|
| |
|
|
|
|