Ekstremsport kan være livsfarligt.
Det er den triste kendsgerning blev bevist i Norge søndag. Her måtte redningsfolk rykke ud med helikopter efter melding om, at en basejumper hænger fast i en klippevæg i Rogaland i det sydlige Norge.
En Sea King-helikopter ankom til stedet omkring klokken 20.30 søndag aften.
- Vi fik meldingen fra en af kammeraterne til basejumperen om, at vedkommende ligger skadet. Nu forsøger vi at hente ham med helikopter. Går det ikke, må vi sende klatrere ned efter ham, siger redningsleder, Bjørn Magnussen til det norske nyhedsbureau, NTB.
Den uheldige basejumper ligger angiveligt kvæstet på et klippefremspring.
En basejumper er en, der springer fra eksempelvis en klippeafsats, hvor de bruger faldskærm til at lette deres fald.
Ud over at springe fra klipper, springer flere basejumpere også fra bygninger eller broer.
/ritzau/NTB