Det er aldrig for sent at gifte sig. Robert Redford har i en alder af 72 fundet sin udkårne, den 21 år yngre tyske maler Sibylle Szaggars.
Forleden blev parret viet. De har været kærester gennem 13 år og besluttede at gifte sig i Sibylles fødeby Hamborg, skriver avisen Hamburger Abendblatt.
Det var en lille intim ceremoni med 30 inviterede gæster, hvor Redford og Sibylle gav deres ja til hinanden.
"Ceremonien var meget vigtig for dem," siger Frank Engelbrecht, der viede parret på rådhuset.
De nygifte har begge været gift før, men bor nu sammen på et landsted i Utah, hvor Redfords Sundance Festival for uafhængeige film hvert år finder sted.