Rebellen: Vi har ikke en velfærdsstat, men en velstandsstat

Hvis Rebellen fra Langeland kunne bestemme hvad som helst i Danmark, ville han sidestille brækkede ben, arme og dårlige tænder, så socialt udsatte kunne få lov til at sende et ordentligt smil til omverden.
Du finder ikke Ray Bans for øjnene af denne kendis ved årets Folkemøde på Bornholm.
Du finder ikke Ray Bans for øjnene af denne kendis ved årets Folkemøde på Bornholm. Foto: Sonny Munk Carlsen/Scanpix/arkiv

Har du penge, så kan du få

har du ingen, så må du gå

Strofen fra den gamle børnesang handler om kringler hos bageren i Nørregade, men hvis du spørger Rebellen fra Langeland, gælder det ligeledes det danske samfund.

Avisen.dk møder ham dog ikke hos bageren på Nørregade, men derimod hos bageren i Allinge, der muligvis er den eneste bager i Danmark med fadølsudskænkning. Så vi gik uden om kringlerne.

- Jeg er per definition en bonderøv, som er nødt til at passe på mig selv, indrømmer Rebellen fra Langeland om den pludselige opmærksomhed og griber om det duggende fadølsglas.

Blandt ministre, skuespillere og sangere til Folkemødet har Rebellen fra Langeland med det borgerlige navn Ole Sørensen indtaget scenen som vaskeægte kendis. For blot to år siden ville han kunne gå fuldstændig ubemærket ned ad Folkemødets toppede brosten.

Men med DR-programmet 'Rebellen fra Langeland' blev manden med det bløde menneskesyn, der prioriterede sine brugere i socialpsykiatriens behov over skrankepavernes krav, landskendt.

Nu kan man næppe gå mere et par meter uden at besøgende vil tage en selfie med ham.

Den generte rebel er ellers en atypisk kendis, og der er hverken Ray Bans eller jakkesæt at se. På solskinsøen omgivet af kendisser stikker Rebellen ud fra mængden med hullet T-shirt og et stort skæg. 

Velstandsstat

Alligevel prøver han at leve op til folks forventninger. Han taler om det, han ved noget om: 'Langeland og servicelovens paragraf 396'. Og med lidt held vil han gøre Danmark til et mere menneskeligt sted.

- Her på Bornholm er du omringet af politikere. Hvis du havde 90 mandater bag dig i Folketinget og dermed kunne bestemme enerådigt, hvad ville du så gøre?

- Så ville jeg sidestille brækkede ben, arme og dårlige tænder. Så skulle man ikke betale for at repareret gebisset, fordi det bliver betalt over skattebilletten, siger den garvede socialpædagog og kigger på en måbende journalist:

- Ved du, hvor meget det betyder, når du kan smile til et andet menneske? Har du tænkt over det? Det skaber kontakt. Du kan sige undskyld med et smil, og du kan sige tak, hvis én holder døren for en mor med to unger under arme. Det betyder også, at man kan spise den sunde mad, som alle siger, at man skal spise for at leve længere.

- Men nu hører man jo ofte, hvor vigtigt det er at have ordentlige tænder, hvis man skal til en jobsamtale og have et arbejde. Det handler meget om kroner og øre, men det lyder som om, du taler om det fra et menneskeligt perspektiv. Hvorfor det?

- Fordi ordet 'velfærdsstat' ikke fungerer. Det hedder velstandsstaten. Dem, der har noget, får noget. Og dem, der ikke har, får ikke noget. Jeg vil have, at mennesker og økonomi skal sidestilles. Det arbejder jeg for, fastslår Rebellen.

Pro bono

Rebellen ved dog godt, at der skal et par pengesedler på bordet. Uanset om man vil have bajere hos bageren eller en bro hos tandlægen.

Men, siger han, behøver vi altid kigge så stift mod bundlinjen? Måske får vi mere ud af det, både i tegnedrengen og menneskeligt, hvis vi gør flere ting ud af lyst til andre mennesker frem for en jagt på ublu mammon.

Men det hele skal jo løbe rundt? Der skal vel nogle kroner og øre til, hvis for eksempel alle de bisser skal ordnes? 

- Jamen så må du lave noget pro bono arbejde. Man kunne gøre en tjeneste. Det hedder at tage socialt ansvar, siger han og påpeger, at tjenester ofte lønner sig på den lange bane.

"Vinen beholdte jeg selv"

Det er ikke bare varm luft, Rebellen fra Langeland lukker ud på den lille klippeø i Østersøen. Han praktiserer det nemlig selv.

For eksempel donerede han de 200.000, han tjente på foredrag, til sin tidligere arbejdsplads "Hjørnet", der var stedet, hvor hans uortodokse arbejdsmetoder som at lade beboere sove i telt, så de kunne få plads, skabte opmærksomhed om hans person.

Han donerede også gavekurvene, som han modtog efter et foredrag. Eller, beboerne på Hjørnet fik chokoladen. 

- Vinen beholdte jeg selv, siger han storsmilende.

Og de gode tjenester smittede af. Inspireret af donationen besluttede Bog og Idé på Langeland at donere 80 kroner, for hvert solgte eksemplar af Ole Sørensens bog 'Kom nu ned på jorden'. Det endte med endnu en donation på 30.000 kroner.

Hvis de tanker spredte sig, ville velfærdssamfundet måske minde mere om Ole Sørensens bord ved bageren i Allinge frem for bageren i Nørregade. Med menneskelighed i højsædet frem for økonomi.

Avisen.dk interviewede sidste år Rebellen fra Langeland om hans nye bog, der er skrevet af Marianne Vestergaard Nielsen. Læs det her: Rebellen fra Langeland: "Jeg vil derhen, hvor vi taler menneskesyn og værdier fremfor Excel-ark"

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.