Mens kunder med variable lån hos Nykredit og Totalkredit stadig har frist frem til fredag, hvis de vil ændre deres låneprofil med virkning fra 1. april, udløb fristen hos Realkredit Danmark mandag.
Og selv om cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig endnu ikke har det fulde overblik, er hans umiddelbare indtryk, at antallet af låneomlægninger har været lille sammenlignet med januar sidste år.
- Aktiviteten har ikke været nær så stor, som vi eksempelvis oplevede det for et år siden, hvor den faste rente var nede at vende i to procent.
- Og det skyldes nok, at rentebilledet ikke har rykket sig specielt meget siden da, og derfor er der ikke kommet nye impulser til, som kunne få folk til at vælge anderledes, siger cheføkonomen.
For et år siden var den faste rente nede at vende i et historisk bundniveau, og det fik mange til at skifte fra flexlån til lån med fast rente for at sikre sig mod fremtidige rentestigninger.
Denne gang har lånerne dog haft mere travlt med at ændre F1-lån til F3- eller F5-lån, fordi forskellen på den effektive rente for de tre låntyper efterhånden er meget lille.
Lidt overraskende har Realkredit Danmark også registreret en svag bevægelse den anden vej mod F1-lånene, og det har Christian Hilligsøe Heinig sin egen forklaring på.
- Det skyldes formentlig, at der er kommet gang i boligmarkedet igen, og derfor er der flere, der går i salgstanker. De vælger formentlig et F1-lån, fordi det er mere fleksibelt end F3- og F5-lånene, hvis man skal have det indfriet, siger han.
Mens der for et år siden også var mange, der konverterede deres gamle fastforrentede lån til et med lavere rente, er konverteringsniveauet ret begrænset denne gang.
Og det endda på trods af, at treprocentslånet ligger lige under kurs 100, og Realkredit Danmark har fortsat lån for mere end 14 milliarder kroner stående i fire- og femprocentsobligationer.
- Selv om det for disse boligejere virker oplagt at konvertere deres lån, så kan der være forhold, som gør det ufordelagtigt.
- Hvis man overvejer at flytte i nærmeste fremtid eller måske kun har en lille restgæld, så kan besparelserne på den månedlige ydelse blive ædt op af gebyrer, og så giver det ikke mening, siger Christian Hilligsøe Heinig.
/ritzau/