Reality-kendis serverer burgere på McD
TV-kendis Mascha Vang sprang fra sine vante omgivelser foran kameraet ind bag disken på McDonald's i den gode sags tjeneste.
Mascha Vang hoppede om bag disken på McDonald's og serverede burgere i den gode sags tjeneste.
Mascha Vang hoppede om bag disken på McDonald's og serverede burgere i den gode sags tjeneste. Foto: Scanpix


Reality-kendissen og bloggeren Mascha Vangs ansigt plejer at kunne ses i TV'et, men i sidste uge kunne man i stedet se hende bag disken på Mc Donald's på Frederiksberg, skriver detailfolk.dk.

Serverede burgere i den gode sags tjeneste
På McDonald's langede kendissen både burgere, pommes frites og milkshakes over disken. Det gjorde hun som en del af oktober-indsamlingen til Ronald McDonald BørneFond, som finder sted i hele verden.

Overskuddet fra kendissens salg gik ubeskåret til indsamlingen, og for hver solgte Happy Meal donerede McDonald's restauranter i hele landet 5 kroner. Pengene kommer primært til at gå til Ronald McDonald Hus ved Rigshospitalet, hvor familier med alvorligt syge børn kan bo og være sammen med deres barn, mens barnet er indlagt på hospitalet.

Kilde: Detailfolk.dk.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.