Rasmus Seebach tilbage på scenen efter sygdom
Den altid storsmildende sanger har været nede og vende med sygdom, og han har derfor aflyst en række koncerter. Men nu er han frisk igen og klar til at indtage de danske scener.
Rasmus Seebach er frisk igen oven på en omgang sygdom. 
Rasmus Seebach er frisk igen oven på en omgang sygdom.  FOTO: Scanpix


Rasmus Seebach er en af Danmarks mest populære sangere, og når han optræder rundt om i landet, er der proppet og god stemning.

Desværre kan selv en musiker blive syg, og selvom det sikkert har pint den kendte sanger, måtte han i sidste uge skuffe en række fans.

Han måtte aflyse på grund af sygdom.

Det var de to første koncerter på sangerens 2016-tour, som røg i vasken, men nu ser Rasmus Seebach heldigvis ud til at være tilbage på toppen, og kan spille sin første koncert i Esbjerg på fredag:

- Alt tyder på, at Rasmus bliver klar til weekenden, siger Rasmus Seebachs manager, Nicolaj Bundesen, til HER&NU

Er ked af at skuffe

Selvom Rasmus Seebach nu er frisk igen, piner det ham stadig, at han har måtte lade gode fans i Vejle og Frederikshavn, hvor koncerterne blev aflyst, gå hjem uden en koncert. 

- Ja, for det er en artist, der rigtig gerne vil please de fans, der støtter ham i tykt og tyndt, og derfor føler han, at han skuffer dem, selv om det jo ikke er noget, man kan gøre så meget ved, siger Nicolaj Bundesen.

Manageren kan heldigvis fortælle, at der kommer nye koncerter i de afslyste byer, og at Rasmus Seebach glæder sig til at give den gas på scenen på sin nye tour. 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.