Rasende Schmidt-Nielsen til TV2: "Det er respektløst"
Johanne Schmidt-Nielsen er langt fra tilfreds med en trailer til TV2-programmet "De største øjeblikke"
Johanne Schmidt-Nielsen har skrevet til TV2 for at bede dem trække en trailer for programmet "De største øjeblikke" tilbage. 
Johanne Schmidt-Nielsen har skrevet til TV2 for at bede dem trække en trailer for programmet "De største øjeblikke" tilbage.  Foto: Scanpix arkiv


"Det er ikke okay"

Så klar i mæglet er Johanne Schmidt-Nielsen (EL) i en facebook-opdatering, hvor hun kritiserer TV2 for stationens trailer til programmet "De største øjeblikke," som bliver optaget tirsdag aften i Operahuset i København og er en kavalkade over året, der er gået.

EL-politikeren medvirker selv i videoen, hvor hun danser med den danske sangerinde MØ. Ind imellem bliver der klippet til blandt andet billeder af flygtninge, kampklædte betjente med maskingeværer og en mand iført en T-shirt med skriften "Je suis Charlie", der er en reference til angrebet mod det franske satiremagasin Charlie Hebdo.

Og det er det, der er faldet Johanne Schmidt-Nielsen for brystet.

"Har i dag set TV2’s trailer til programmet De Største Øjeblikke. Jeg er selv med i den. Danser fjollet med MØ – hun danser flot. Men videoen er ærlig talt langt ude. Den blander fjolledans med terror, flygtninge og maskingeværer. Det er respektløst. Ikke mindst overfor de mange, der har mistet. Det fremstår som lallende ligegyldighed. Det er ikke okay," skriver hun blandt andet i sin opdatering.

Har i dag set TV2’s trailer til programmet De Største Øjeblikke. Jeg er selv med i den. Danser fjollet med MØ – hun...

Opslået af Johanne Schmidt-Nielsen på 14. december 2015

Vil have trukket videoen tilbage

Hun skriver endvidere, at hun har kontaktet TV2 for at fortælle, hvad hun mener om traileren og forslå at den bliver trukket tilbage.

Du kan se traileren til "De største øjeblikke," her.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.