Den myndighed, som skal undersøge klager over Politiet, anklages nu selv for at være på kant med et grundlæggende retsprincip.
Den Uafhængige Politiklagemyndighed smider detaljerede oplysninger på nettet, som gør det muligt for kolleger og andre at identificere betjente, som hverken er tiltalt eller dømt, lyder kritikken fra Politiforbundet.
Nu har betjentenes tillidsmænd fået nok af det, de kalder "en digital gabestok".
"Det er for groft for nu at sige det ligeud. Hvorfor ikke vente til sagen er afklaret? Det er jo ren Ekstra Bladet det her. Jeg forstår ikke behovet. Det overgår min forstand," siger Claus Oxfeldt, nyvalgt formand for Politiforbundet.
Kritikken kommer efter, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed har besluttet at efterforske, om en hårdhændet anholdelse, der har skabt overskrifter på flere netaviser, er politivold eller ej.
Anholdelsen blev optaget på video af den anholdtes ven og delt på de sociale medier. Indtil nu er videoen blevet set over 130.000 gange.
Uskyldig til det modsatte er bevist
Den Uafhængige Politiklagemyndighed har kun halvandet år på bagen og blev sat i verden for at undgå, at politiet undersøger sig selv i sager om for eksempel politivold.
Årsagen til Politiforbundets forargelse er de pressemeddelelser, som myndigheden udsender, når de beslutter at undersøge en sag nærmere.
Her kan man ofte finde både dato, adresse og klokkeslæt på de hændelser, der undersøges.
Oplysninger, som gør det let for andre politifolk at identificere de involverede betjente. Deres retssikkerhed krænkes, fordi de hverken er tiltalt eller dømt, mener betjentenes fagforening.
"Vi er utilfredse med Den Uafhængige Politiklagemyndigheds næsten umættelige trang til at omtale igangværende sager på hjemmesiden. En politibetjent er lige som alle andre uskyldig, indtil det modsatte er bevist," lød kritikken fra tidligere formand Peter Ibsen på forbundets kongres sidst i maj.
Lille dreng ramt af peberspray
Avisen.dk har gennemgået Den Uafhængige Politiklagemyndigheds pressemeddelelser. 12 af dem beskriver igangværende efterforskninger.
I syv ud af de 12 pressemeddelelser er det let at identificere stedet, hvor hændelsen skulle have fundet sted. I tre tilfælde er vejnavnet nævnt.
I alle pressemeddelelserne er der dato på hændelsen. I fem tilfælde er klokkeslættet nævnt.
Myndigheden beskriver for eksempel en episode, hvor en 15 måneder gammel dreng skulle være blevet ramt af politiets peberspray på Ørnevej i København. Der er dato, men ikke klokkeslet på episoden.
"Man skal ikke være professor for at regne ud, i hvilken kreds de forskellige sager er foregået. Man kan også meget let finde frem til den konkrete kollega," sagde Peter Ibsen i maj.
Belastning at være mistænkt
Politiforbundet betvivler ikke, at lovovtrædelser i tjenesten er utilgivelige, men fastholder, at klagemyndigheden går over stregen, når de sender pressemeddelelser ud.
"Det er en urimelig måde at mistænke folk på. Det at være mistænkt er i sig selv en belastning," siger den nye formand Claus Oxfeldt.
Kirsten Dyrman, der er direktør for Den Uafhængige Politiklagemyndighed, tager Politiforbundets kritik til efterretning.
Hun mener dog, at det ofte giver god mening at oplyse offentligheden om verserende sager.
"Vi har en endda ret stor forpligtelse til at være offentlige i det omfang, vi kan. Det er vores pligt at give borgerne indsigt i, hvilke sager vi beskæftiger os med," siger Kirsten Dyrman og uddyber:
"Der kan i visse verserende sager som for eksempel i sagen om hunden Thor være anledning til at oplyse på et tidligt tidspunkt om, at vi behandler sagen."
Er det nødvendigt med så detaljerede beskrivelser som i pressemeddelelsen om den 15 måneder gamle dreng, der måske har fået politiets peberspray på sig?
"Nja, det kan man spørge sig selv om. Den konkrete sag var eksponeret voldsomt på netaviserne. De pårørende til barnet var interviewet. Det var fuldstændig åbenbart, at der havde været en episode. I det tilfælde vælger vi så at gå ud med, at vi undersøger den sag. Det giver ingen mening at lade være."
Kan du forstå, at det opleves som en ekstra belastning for de involverede betjente?
"Jeg kan godt forstå, at det er ubehageligt. Vi kunne ikke drømme om at viderebringe oplysninger, der ville gøre, at hvem som helst kunne identificere den enkelte betjent. I et lille lukket system som politiets tror jeg i øvrigt, at mange i forvejen ved, hvem det drejer sig om. Vi gør, hvad vi kan, for ikke at eksponere den enkelte mere end højst nødvendigt."
"Det er selvfølgelig noget, vi er meget opmærksomme på, hver gang vi har en sag. I de sager, der allerede er omtalt i pressen, er der ikke noget hensyn at tage. Om de står på Ekstra Bladets forside eller vores hjemmeside... Vi kan jo i højere grad gøre det mere objektivt og rigtigt. Det kan være en fordel."
Kirsten Dyrman - direktør for Den Uafhængige Politiklagemyndighed