Rapstjerne overfalder fodboldtræner
Rapperen Sean Combs blev mandag aften anholdt for at overfalde en fodboldtræner med en kettlebell.
Rapstjernen P. Diddy må nu ruske tremmer, efter han overfaldt en fodboldtræner mandag aften.
Rapstjernen P. Diddy må nu ruske tremmer, efter han overfaldt en fodboldtræner mandag aften. Foto: Chris Pizzello/CHRIS PIZZELLO/INVISION/AP


Rapperen og pladeproducenten P. Diddy burde lære lidt om god sportsånd.

Mandag blev rapperen med det borgerlige navn Sean Combs anholdt for at overfalde en fodboldtræner med en kettlebell. Ingen kom voldsomt tilskade, men rapstjernen blev sigtet for overfald med et dødeligt våben. Det bekræfter campus-politiet overfor E! Online.

Sammenstødet udspillede sig på universitet Ascotas træningskompleks i Californien, hvor Diddys søn spiller amerikansk fodbold for holdet Bruins.

P. Diddy har flere gange heppet med på sidelinjen, når sønnen har spillet fodbold, men denne gang endte det galt. Ifølge TMZ skulle træneren havde råbt af sønnen Justin Combs fra sidelinjen, og den kendte far skulle efterfølgende have sat træneren på plads.

Campus-politiet UCPD kunne fortælle, at den amerikanske rapper først blev anbragt i områdets fængsel, og at han efter planen skulle flyttes til Los Angeles senere mandag aften.

- Jeg er taknemmelig for, at vores personale udviste den professionalisme, som de gjorde, da de håndterede situationen. Det er en uheldig episode for alle de involverede, siger UCLA fodboldtræneren Jim Mora, der er kollega til den overfaldne træner, i en pressemeddelelse.

Det er ikke første gang, at rapstjernen har problemer med politiet. Han er tidligere blevet anholdt for våbenbesiddelse.

Sean Combs er kendt under kunstnernavnene Puff Daddy, P. Diddy og Diddy.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.