Rapper i offentligt Britney-drama
Iggy Azalea og popprinsessen har lavet en sang, som ikke har fået kommerciel succes, og fans mener, at rapperen skylder skylden på Spears.
Nummeret "Pretty Girls" af Iggy Azalea (tv.) og Britney Spears (th.) har ikke fået nogen "pretty" modtagelse.
Nummeret "Pretty Girls" af Iggy Azalea (tv.) og Britney Spears (th.) har ikke fået nogen "pretty" modtagelse. Foto: Eric Jamison/ERIC JAMISON/INVISION/AP


En ung fremadstormende rapper og en veletableret popprinsesse kunne være ingredienserne til at lave en mega hit-basker til sommerens mange fester.

Men nummeret "Pretty Girls" af Iggy Azalea og Britney Spears har fået en meget lunken modtagelse trods power-pigernes samarbejde.

Under en interviewsession på Twitter konstaterede en fan, at sangen havde "floppet en smule", og dertil svarede Azalea:

- Det er svært at udgive en sang til hitlisterne uden yderligere promovering eller nogen tv-optrædener, lød det tilbage fra den australskfødte speed-rappende rimsmed.

Det fik hurtigt mange dedikerede Spears-fans til at angribe Azalea for indirekte at skylde sangens manglende kommercielle succes over på den amerikanske popprinsesse.

- Min kommentar er et faktum - det gælder for enhver sang. Jeg behøver ikke at følge i kvindens popo alle døgnets 24 timer for at være hendes veninde, gør jeg?, svarede 25-årige Azalea, der har det borgerlige navn Amethyst Amelia Kelly.

Azales kommentar fik popprinsessens fans til igen at rase over rapperen, som endnu en gang måtte understrege, at det er ikke er Spears personligt, men selve sangens promovering, hun flegner over.

- Jeg angriber ikke nogen. Alt, jeg sagde, var, at jeg ville ønske, at vi havde promoveret sangen noget mere, men det er ude af mine hænder. Hun er en god veninde, svarede Azalea, der også har lavet et nummer med den danske supersangerinde MØ.

Hør "Pretty Girls" her: https://www.youtube.com/watch?v=uV2uebhnqOw

Og læs Azaleas tweets her: https://twitter.com/IGGYAZALEA/status/615324577422422016

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.