Randers HK erobrer førsteplads med kæmpesejr
Randers HK vandt 32-18 ude over Sønderjyske og topper Boxer Dameligaen.
Randers HK vandt stort over Sønderjyske. (arkivfoto)
Randers HK vandt stort over Sønderjyske. (arkivfoto) Foto: BROHUS ANDERS/Polfoto


Håndboldklubben Randers HK erobrede lørdag førstepladsen i Boxer Dameligaen.

Det skete, da klubben på udebane uddelte store klø til bundproppen, Sønderjyske.

Randers HK vandt hele 32-18 efter en kamp, der var totalt blottet for spænding.

Udeholdet førte 19-7 ved pausen og havde Jane Schumacher som topscorer med seks mål.

Kristina Logvin scorede fire gange for Sønderjyske, der er sidst i rækken uden point efter tre kampe.

Randers HK har fem point og fører Boxer Dameligaen i kraft af en bedre målscore end Silkeborg-Voel KFUM.

Senere lørdag tager vicemestrene, Team Esbjerg, mod Viborg HK.

SK Aarhus er eneste hold i Boxer Dameligaen med maksimumpoint. Aarhusianerne, der har fire point for to kampe, møder søndag Nykøbing Falster Håndboldklub på udebane.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.