Avisen.dk kunne i dag afsløre, at der er kæmpemæssig forskel på, hvor mange borgere på sociale ydelser der bliver fritaget for den nye 225-timersregel i de forskellige kommuner. Det nærmer sig ifølge en ekspert et retssikkerhedsmæssigt problem for borgerne, da forskellene tyder på, at kommunerne tolker reglerne meget forskelligt.
I Randers Kommune har de fritaget hele 81 procent for 225-timers reglen, og det er kun Norddjurs, der med 82 procent har fritaget flere. Men selvom der er langt fra Randers' 81 procent til Næstveds 29 procent, mener kommunens arbejdsmarkedschef Ole Andersen, at Randers ligger lige præcis, hvor de skal ligge.
- Vi har tidligere været under kritik for at vurdere for mange uddannelsesparate under kontanthjælpsreformen. Det er jo ikke fordi, at vi sidder med et blødende hjerte. Vi foretager derimod en solid og faglig vurdering, og vi står ved vores vurderinger, siger Ole Andersen fra Randers.
Ole Andersen mener, at det høje tal afspejler Randers' fokus på virksomhedspraktik, der har givet kommunen et godt indblik i borgernes effektivitet, samt hvor mange arbejdstimer, de er i stand til at gennemføre. Det er ud fra den vurdering, at Randers Kommune har fritaget otte ud af 10 borgere, der har været på sociale ydelser i sammenlagt et år i løbet af de sidste tre år.
Den kritiserede 225-timersregel træder i kraft 1. oktober og rammer alle, der har modtaget sociale ydelser som kontanthjælp eller integrationsydelse i minimum et sammenlagt år i løbet af de sidste tre år. I første omgang skal borgeren udføre 113 timers ustøttet arbejde op til 1. oktober, hvorefter borgeren skal arbejde 225 timer i ustøttet arbejde på årsbasis for at bibeholde den fulde ydelse.
Hvis målet ikke opnås skæres der omkring 1.000 kroner af ydelsen. Hvis man er et ægtepar, og begge er omfattet af reglerne, fjernes hele den ene ydelse. Man kan undtages, hvis kommunen ikke mener, at man er i stand til at gennemføre 225 timers arbejde på et år.
Registrerer stadig
Mens Randers topper tabellen ligger Næstved Kommune helt i bund. Her er kun 29 procent fritaget fra 225 timers-reglen. Det er måske lige i underkanten, erkender arbejdsmarkedschef i Næstved, Torben Bahn Petersen.
- Man kan jo gribe en sådan en opgave an på mange måder, og vi har forsøgt at læse lovgivningen og vurdere, hvad det er for nogle kriterier, man skal vurdere efter. Men vi sidder stadig og indberetter, så vi kommer nok lidt højere op. Vi regner med at komme op på omkring 35-40 procent, siger Torben Bahn Petersen.
Selvom der i øjeblikket er et spænd på 74 procent fra toppen til bunden, når det gælder kommunernes fritagelse af borgere til 225-timersreglen, vurderer Torben Bahn Petersen, at Næstved vil ende på samme niveau.
Forskelle kan være retsikkerhedsmæssigt problem
De voldsomme forskelle mellem kommunerne er særdeles problematiske, har arbejdsmarkedsforsker fra RUC, Bent Greve, udtalt til til Avisen.dk.
- Set i borgerens øjne er det naturligvis problematisk, og det nærmer sig et retsikkerhedsmæssigt problem med så store forskelle, sagde Bent Greve.
Han mener desuden, at de store forskelle bør resultere i, at kommunerne ser på, hvordan de administrerer 225-timersreglen.
Randers: 81 procent fritaget
København: 76 procent fritaget
Esbjerg: 74 procent fritaget
Aalborg: 73 procent fritaget
Vejle: 68 procent fritaget
Odense: 66 procent fritaget
Aarhus: 51 procent fritaget
Frederiksberg: 41 procent fritaget
De tre kommuner med flest fritagede
Norddjurs kommune: 82 procent fritaget
Randers kommune: 81 procent fritaget
Sønderborg kommune: 79 procent fritaget
De tre kommuner med færrest fritagede
Halsnæs kommune: 8 procent fritaget (Kommunen har udtalt, at tallet er et udtryk for en registreringsfejl)
Kerteminde kommune: 14 procent fritaget
Struer kommune: 22 procent fritaget