Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Radikalt bagland: Mere empati, mindre økonomi

Flere radikale politikere efterlyser en mere social profil i reformpolitikken. Men partileder Vestager afviser

19. aug. 2012 kl. 09:04 (opdateret kl. 09:57)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
'Sådan er det', sagde Margrethe Vestager til Det Radikale Venstres sommermøde. Siden har formanden været udsat for stor kritik af både vælgere og bagland.
"Sådan er det", sagde Margrethe Vestager til Det Radikale Venstres sommermøde. Siden har formanden været udsat for stor kritik af både vælgere og bagland. Foto: Liv Høybye / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Det radikale bagland fortsætter kritikken af partilinjen i forlængelse af dagpengedebatten.

Partiets økonomiske politik er i det hele taget blevet for liberal og for lidt social for De Radikale, der kalder sig selv et socialliberalt parti.

Det siger flere partimedlemmer til Berlingske.

- Det liberale ben er blevet for langt, og det sociale ben for kort. Den røde regering fører efterhånden mere blå politik, end den borgerlige regering gjorde under Fogh.

- Det begynder at blive grotesk, siger Uffe Munkgaard, formand for de Radikale i Viborg, til avisen.

Samme toner kommer fra blandt andre tidligere landsformand Søren Bald, der er medlem af partiets hovedbestyrelse, ligesom folketingskandidat Jeppe Trolle fra Køge mener, at den økonomiske politik lugter for meget af "ren økonomisk liberalisme".

Kravet om et stærkere social profil vil ifølge Jeppe Trolle blive rejst på partiets landsmøde midt i september.

Og Margrethe Vestager er klar til at tage debatten. Hun mener ifølge Berlingske, at partiets reformkurs er socialliberal.

- Det er en ansvarlig økonomisk politik, der skaber rammen om et samfund, hvor der er en social sammenhængskraft.

- Så der er penge til at hjælpe mennesker i en udsat situation. Vi har for eksempel afskaffet starthjælpen og hjulpet de svageste førtidspensionister, siger hun til avisen.

Allerede lørdag var flere i det radikale bagland på banen i debatten om de dagpengemodtagere, som står til at miste dagpengeretten ved årsskiftet som følge af den reform, De Radikale er en del af.

Ligesom SF kræver en række radikale hovedbestyrelsesmedlemmer ifølge Politiken en opblødning af stramningerne på dagpengene - ud over den jobindsats, som den radikale ledelse vil nøjes med.

Læs også: Det dummeste jeg har gjort er min uddannelse

Læs også: Akuthjælp til ledig: ”Vi ses foran Fætter BR”

Læs også: Jørgen på 61 år har skrevet 2.114 ansøgninger

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
19.08-2012 | 09:47 af Kristian Mortensen
Ufatteligt som Vestager hele tiden prøver at bilde os ind at jorden er flad, jo for hendes påstand om at hun skulle være social-liberal er da mindst lige så utroværdig, manipulerende og løgnagtig som den første påstand
Hun er ultra neoliberalistisk finansieret i hoved og r.. af finansrådet.....
 
 
19.08-2012 | 11:38 af Jess D. Skov-Nielsen
"Vi har for eksempel afskaffet starthjælpen og hjulpet de svageste førtidspensionister, siger hun til avisen"

Her har vi et typpisk eksempel på hvordan Vestager konstant forsøger at spin'e sig ud af de dårlige sociale ting hun er garant for... ja hun hjælper "svage FP'ere" til at hoppe ud af den ordning der sikrer dem den FP de har nu, mod at riscikere at blive frataget denne i fremtiden, når de skal genvurderes ned til 2 timer... enhver idiot burde kunne se "fiskesnøren" her...

men det er jo ikke alt... for hvem er de svage FP'ere? ... hvad med alle de svage psykisk syge hun har været med til at nægte en førtidspension? ... hun har fjernet muligheden for FP for syge danskere helt op til 40 år, og hvor er liberalsocialismen henne i det? ... den er ikke eksisterende... samtidigt har hun været med til at ødelægge mange fleksjobberes økonomi... hvad socialt er der ved det?

nej... Migræne Vestager (Som Dolph engang kaldte hende) er ikke socialliberal, hun er neo-liberal... hun er fløjtende ligeglad med om folk mister dagpenge, kan få FP når de har brug for det, om nedslidte danskere kan få lov til at gå på efterløn osv. osv... bare hun kan gå som 60'årig, hendes yngel kan få skattekrone betalt pension også og helt kort og godt bare kan side godt i det... hun er hvad jeg vil kalde en arrogant snob, med en ekstrem evne til at fremstå social... men fernisen er ved at krakelere, og heldigvis for det!
 
 
19.08-2012 | 11:40 af Jess D. Skov-Nielsen
Hendes seneste udmelding "Sådan er det jo", er helt på linie med Fogh's "Der er ik' noget at komme efter"...
 
 
19.08-2012 | 11:41 af Jan F.
SOCIALliberal? Ha ha ha den var sjov, eller nærmere tragikomisk.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites