Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Radikale rækker ud mod blå blok

De Radikales leder, Margrethe Vestager, rækker hånden frem mod blå blok forud for finanslovforhandlingerne.

15. aug. 2012 kl. 13:15 (opdateret kl. 14:05)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Foto: Jonathan Bjerg Møller / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Det famøse håndtryk mellem De Radikales leder, Margrethe Vestager, og De Konservatives Lars Barfoed er vakt til live igen.

Håndtrykket gik ud på at sikre bredt samarbejde hen over midten i dansk poltik, og nu understreger Vestager forud for efterårets finanslovforhandlinger, at håndtrykket "står 100 procent ved magt i dag".

Meldingen faldt onsdag på partiets sommergruppemøde, efter at både Venstre og De Konservative har fastslået, at de er parate til at stemme mod finansloven, hvis regeringen ikke har opbakning fra sit parlamentariske grundlag, Enhedslisten.

- Det virker som om, man har travlt med at finde grunde til at stemme imod. Jeg synes, at man skal lede efter grunde til at stemme for, sagde Vestager på pressemødet.

De Radikale åbner balkortet samtidig med, at regeringens konflikt med Enhedslisten spidser til i spørgsmålet om dagpengestramningerne, der til nytår sender et ukendt antal tusinde mennesker ned i indtægt.

Håndtrykket med Lars Barfoed har siden bragt den konservative leder i uvejr, senest da hans forgænger, Lene Espersen, offentligt sagde, at Barfoed begik en fejl ved at trykke Vestagers hånd og love bredt samarbejde.

Halveringen af dagpengeperioden, som De Radikale lavede sammen med Dansk Folkeparti og den daværende VK-regering, har på det seneste fået SF til at slå på tromme for at kaste en redningskrans ud til de ramte.

Det gjorde også enkelte socialdemokrater, ligesom to medlemmer af De Radikales egen hovedbestyrelse manede til besindighed i forhold til at gennemføre stramningerne som oprindeligt planlagt.

Regeringen afviste tirsdag at forlænge perioden, og på onsdagens pressemøde kommenterede Margrethe Vestager udsigten til, at mange ryger ud af dagpengesystemet med ordene: "Sådan er det jo".

Læs også: Vestager: Virkeligheden er gået op for mig

Foto: Fra gavebod til smæk: Se dagpenge-historien

Læs også: Klage over kommunen? Vi ringer om 15 måneder

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
15.08-2012 | 13:57 af Kristian Mortensen
Kommentar er blevet slettet.
 
 
15.08-2012 | 13:58 af Kristian Mortensen
Kommentar er blevet slettet.
 
 
15.08-2012 | 13:59 af Kristian Mortensen
Kommentar er blevet slettet.
 
 
15.08-2012 | 14:00 af Kristian Mortensen
"....og på onsdagens pressemøde kommenterede Margrethe Vestager udsigten til, at mange ryger ud af dagpengesystemet med ordene: "Sådan er det jo"."
Man kan jo kun håbe at et nyt ægte pacifistisk social-liberalt parti ser dagens lys og evt får 90 mandater
Herefter ryger ihvertilfælde alle de Radikale ud af folketinget
Og de skal ikke føle sig for trygge med deres minister- og lign pensioner fra folketinget, EU-parlamentet osv for den nye regering gør med disse pensioner som det allerede er tilfældet med alle andre offentlige ydelser, at der modregnes på kryds og tværs så det maksimale beløb der udbetales i pension svarer til dagpengene, - under forudsætning af der ikke er andre indtægter andre steder fra
Og den nye minister fra dette mere folkelige parti kan jo så også overfor de griske, kyniske og korrupte politikere jo sige:
"...og på onsdagens pressemøde kommenterede den nye minister udsigten til, at mange tidligere ministre og folketingsmedelemmer mister størstedelen af deres pensioner med ordene: "Sådan er det jo"".
LOL LOL, ROTFLMAO
Åhh ja, gid det kunne blive virkelighed..........
 
 
15.08-2012 | 14:05 af Jess D. Skov-Nielsen
virkelighed eller ej... det ville være det mest retfærdige.
 
 
15.08-2012 | 14:03 af Jess D. Skov-Nielsen
Radikale opfører sig lige så åndsvagt hellig som en person der springer ind i en bar-fight for at stoppe gemytterne... de tror virkelig selv på, at de kan forene det hele i fryd og gammen tror jeg... de virker mig ærlig talt lidt naive.

Men at kalde det der føres for "bredt samarbejde hen over midten" er i hvert fald den fedeste løgn ... det er forsøgt samarbejde FRA midten og ud til højre, ikke en skid andet...

Men mon ikke Vestager har indset, at EL ikke køber finanslovsaftalen? ... så nu skal hun til at gå tiggergang hos de blå, forklædt som "den danske politiske sympati"... vor herre bevares... den dame er farlig for det danmark jeg holder af...
 
 
15.08-2012 | 14:51 af Hans Erik Kratholm Rasmussen
Jeg forstår ikke, hvorfor de radikale må række ud efter blå blok. De står jo allerede midt i den...!
 
15.08-2012 | 14:54 af Jess D. Skov-Nielsen
Det er ikke gået op for Vestager endnu tror jeg... hun ser jo sig selv hævet over resten af partipøblen, selvforherliget lige præcis i midten af det hele, og rækker hænderne særdeles kompromiterende ned på hver side af salen.... vil hun gerne have vi skal tro i hvert fald.
 
 
15.08-2012 | 15:00 af Kristian Mortensen
Hun er en af finansmonopolernes sirener, sammen med Jelved og Thorning
Løkke, Barfod, Thulesen-Dahl og især Samuelsen er til gengæld finansmonopolernes flok af hyæner og gribbe
- og de er alle købt og betalt af finansrådet......
 
 
15.08-2012 | 17:54 af Verner Andersen
"Dagpengeforringelsen er vedtaget mellem de borgerlige og De Radikale" De Radikale er sandelig da også et borgerligt parti, der forlader sig på kapitalismen og de frie markedskræfter. Ikke mindst bevist ved de massive sociale forringelser De Rigtiggale havde med i kufferten, som vedtaget med VKO, da R indtog statsministeriet. Absurd De Rigtiggale kalder sig et socialt-liberalt parti og kvitterer udsigten til tusinder ryger ud over kanten og ikke længere kan få understøttelse, med et "sådan er det jo" Spændt på hvor længe fagbevægelsen kan sidde De Rigtiggales dominans og "reformiver" læs- sociale nedskæringer, overhørig. Og ikke mindst SF, hvis indflydelse efterhånden er at sammenligne med en flue på væggen i statsministeriet.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites