Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Radikale med på dagpenge-hjælp til nytår

De Radikale er "meget skeptisk" overfor igen at forlænge dagpengeperioden. Men partiet er klar til sær-hjælp.

12. aug. 2012 kl. 14:30
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Nadeem Farooq (R) kaster sig ind i regeringens debat om dagpenge.
Nadeem Farooq (R) kaster sig ind i regeringens debat om dagpenge. Foto: Folketinget
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Der er behov for "håndholdt hjælp" til de tusinder af danskere, der til nytår mister retten til dagpenge.

Det mener De Radikale, der dog ikke ser endnu en forlængelse af dagpengeperioden som nogen løsning.

- Vi skal gøre alt, hvad vi kan i regeringen for at hjælpe dem, der nu ryger over i kontanthjælpssystemet, siger De Radikales finansordfører, Nadeem Farooq.

- Vi vil gerne overveje, om ikke vi kunne frigøre nogle penge fra den almindelige aktive arbejdsmarkedspolitik og så specifikt bruge dem på en håndholdt indsats til dem, der nu står til at ryge ud, siger han.

De Radikale står sammen med den daværende VK-regering faddere til den halvering af dagpengeperioden fra fire til to år, som skulle have været trådt i kraft i år.

I lyset af den økonomiske krise og problemerne med at skabe arbejdspladser lod den nuværende regering dog folk blive på de gamle regler året ud.

Men nu, hvor timeglasset atter løber ud, kræver Enhedslisten på ny kunstigt åndedræt til landets dagpengemodtagere.

Også SF har meldt sig klar til at "afbøde problemet", mens Socialdemokraterne kalder en dagpenge-garanti for decideret uansvarlig.

Og samme toner lyder fra De Radikale:

- Vi er meget skeptiske over for en forlængelse af dagpengeperioden. Vi har ikke det økonomiske råderum til det, siger Nadeem Farooq.

- Efter at trepartsforhandlingerne er brudt sammen, er regeringens økonomiske politik stærkt udfordret, og derfor mener jeg ikke, at der er plads til at slække på reformkursen, lyder det fra den radikale finansordfører, der dog tilføjer:

- Men det ligger ikke i det radikale dna ikke at ville diskutere tingene.

Læs også: Det dummeste jeg har gjort er min uddannelse

Læs også: Akuthjælp til ledig: ”Vi ses foran Fætter BR”

Læs også: Jørgen på 61 år har skrevet 2.114 ansøgninger

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
12.08-2012 | 19:28 af Claus Piculell
"- Vi er meget skeptiske over for en forlængelse af dagpengeperioden. Vi har ikke det økonomiske råderum til det, siger Nadeem Farooq."
Men der var økonomisk råderum til endnu en omgang skattesænkninger, ikke?
 
 
12.08-2012 | 20:01 af Verner Andersen
SSHHH, regeringen er ved at sammenstrikke bankpakke nr. XX og vil ikke forstyrres!
Det økonomiske råderum er ikke til stede? I en tid hvor store selskaber sjusker, fifler og svindler med regnskaber, så Skat ikke kan gennemskue sammenhænge og slipper godt fra det i en tid med underskud på statsfinanserne. Det virker nærmest som der er frit slag i bolle-dejen for de som bevidst snyder med regnskaber og unddrager statskassen for milliarder samtidig med de ledige nu skal betale gildet for en fejlslagen finanspolitik. Selv om det igen og igen afsløres der er store huller i regnskaberne hos ikke mindst de virksomheder, der gik konkurs under finanskrisen, bliver de ansvarlige sjældent retsforfulgt. Skønt strafferammen for bedrageri af den kaliber er op til flere års fængsel, er der kun i ganske få tilfælde idømt max. 30dages hæfte. Jo-jo, der er skam forskel på Kong Hans og Jørgen Hattemager, selv om regeringen pt kalder sig centrum-venstre.
 
12.08-2012 | 21:05 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
13.08-2012 | 20:48 af Henrik Sørensen
Men det er vel ikke i regeringens interesse, at fange skattesvindlere, da de dermed selv kommer i søgelyset.
 
15.08-2012 | 12:37 af Finn Sørensen
De stakkels mennesker, som forhenværende minister: Brian Mikkelsen, der tjente 10 millioner på skattelettelserne under forrige regering, har jo ikke råd til at gå ned i forbrug. Og så er det jo kun enkelte, som det går ud over! Næh en solidarisk løsning hvor alle betaler - lidt, er da langt det bedste - for de rige!
 
15.08-2012 | 13:53 af Jess D. Skov-Nielsen
"Vi vil gerne overveje, om ikke vi kunne frigøre nogle penge fra den almindelige aktive arbejdsmarkedspolitik "

så har vi den igen... de vil tage fra de svageste igen, for at hjælpe andre svage, de fordrer hunden med dens egen hale... gad vide hvem der så skal have mindre for at de kan hjælpe nogle andre svage... det er sikkert psykisk syge, eller kontanthjælpsmodtagere der så kommer til at betale den regning, bare vent...

man kan jo ikke tage pengene fra dem der har røven fuld af dem vel?... næh nej da, er du tovlig!
 
 
15.08-2012 | 14:06 af Finn M
AM bidraget er vel det første sted at lede efter hjælp? (Hvis det da ikke er overført til det store sorte hul i statkassen)
 
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites