Radikale kræver arbejdet i gang mod ny EU-folkeafstemning
Mens EU-Kommissionen atter sår tvivl om dansk Europol-aftale, kræver Radikale drøftelser om ny afstemning.
Politisk leder Morten Østergaard (R) opfordrer regeringen til at få en ny EU-folkeafstemning på plads med Dansk Folkeparti. Arkivfoto.
Politisk leder Morten Østergaard (R) opfordrer regeringen til at få en ny EU-folkeafstemning på plads med Dansk Folkeparti. Arkivfoto. Foto: Kristoffer Juel/Scanpix


Med en klar melding fra EU-Kommissionen om, at Danmark godt kan glemme alt om en parallelaftale om Europol-samarbejdet, må regeringen sætte gang i drøftelser med Dansk Folkeparti om en ny EU-folkeafstemning.

Det siger De Radikales leder, Morten Østergaard.

- Timeglasset løber ud, og af hensyn til Danmarks forbliven i det europæiske politisamarbejde har vi behov for at få afklaret den her sag.

- Derfor opfordrer jeg regeringen til at få Dansk Folkeparti til at stå ved løftet om, at vi forbliver en del af Europol efter 1. maj 2017, også selv om det måtte kræve en ny folkeafstemning, siger han.

Folkeafstemningen 3. december sidste år endte med et nej til at erstatte det danske EU-retsforbehold med en tilvalgsordning.

Det betyder, at Danmark ryger ud af Europol 1. maj 2017, med mindre det lykkes statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) at forhandle en dansk særaftale på plads.

EU-Kommissionens første næstformand, Frans Timmermans, siger tirsdag til TV2 News, at forhandlingerne om en dansk særaftale om Europol ikke fører nogen vegne.

Tidligere har også EU-præsident Donald Tusk og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, sagt, at det bliver meget svært for Danmark.

Lykkes det ikke at få en parallelaftale med EU, er en ny dansk folkeafstemning en mulighed for at sikre Danmarks plads i Europol.

Dansk Folkeparti har dog koblet støtte til et ja i en eventuel folkeafstemning om Europol sammen med muligheden for at indføre permanent grænsekontrol til enhver tid.

Men sagen er for alvorlig til politisk drilleri, siger Morten Østergaard.

- Det her er en afgrænset problemstilling. Den handler om, hvorvidt dansk politi fortsat har fri og uhindret adgang til det samarbejde, som betyder utrolig meget for det daglige politiarbejde i kampen mod organiseret kriminalitet og forebyggelse af terror.

- Det skal der skabes klarhed over nu, hvor beskeden fra kommissionen er så klar, siger han.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.