Råd: Dybt problematisk at loven ikke stiller krav til dagtilbuddenes kvalitet
I modsætning til folkeskolen stiller loven ingen klare mål for dagtilbuddenes indhold og kvalitet. Dybt problematisk og bør ændres, lyder det fra Rådet for Børns Læring.
Foto: Scanpix


Hvor god er Oskars vuggestue egentlig? Er personalet uddannet? Og hvad med Sofies børnehave - er den helt skidt?

Ingen ved, hvordan kvaliteten er i dagtilbuddene, skriver Politiken tirsdag.

I modsætning til folkeskolen stiller loven nemlig ingen klare mål for dagtilbuddenes indhold og kvalitet. Det er dybt problematisk og bør ændres. Det er "bydende nødvendigt - og nødvendigt nu", fastslår Agi Csonka, der står i spidsen for formandskabet i Rådet for Børns Læring, over for Politiken.

- Vi skal have nogle mål, som klart siger: Det er den her retning, vi vil i. Og vi skal have nogle få indikatorer, der siger noget om, om vi er på vej derhen, siger hun til Politiken og tilføjer, at indikatorerne skal udvikles i et samarbejde, så alle parter oplever dem som relevante.

Med et beløb på 30 milliarder kroner årligt er Danmark et af de lande, der bruger flest penge på dagtilbud, men ifølge Agi Csonka ved vi ikke, om pengene bliver brugt bedst muligt - ingen har overblik over, hvor kvaliteten er høj eller lav. Derfor offentliggør formandskabet tirsdag en række anbefalinger i publikationen 'Ny dagsorden for Danmarks dagtilbud'.

Hos Bupl, pædagogernes fagforening, vækker de nye anbefalinger ikke ligefrem begejstring. Selv om der i dag ikke findes en national kortlægning af, hvordan kvaliteten ser ud, mener Bupl-formand Elisa Bergmann, at undersøgelsen er "en undskyldning for at handle":

- Vi ved godt, hvad der skal til for at skabe god kvalitet. At sætte et stort projekt i søen, hvor man skal afdække daginstitutionerne, er ikke det, vi har brug for allerførst. Vi har brug for ordentlige rammer, så pædagogerne kan sikre børnene de bedst mulige opvækstbetingelser frem for en masse 'forskernørderi', siger Elisa Bergmann til Politiken.

Hos Fola, Forældrenes Landsforening, mener formand Dorthe Boe Danbjørg, at der er mange gode elementer i anbefalingerne, men hun er enig i, at det, der er mest brug, er handling:

- Det er rigtigt, at vi mangler en fyldestgørende oversigt, men man kan jo starte med at tage fat i det, vi ved allerede, siger hun til Politiken.

Anna Mee Allerslev, der er formand for KL's børne- og kulturudvalg, er enig i, at der er brug for at sætte mere fokus på dagtilbudsområdet, men at "kvalitetsmålinger først og fremmest skal give mening tæt på praksis".

Hun vurderer derfor, at det er bedst, at beslutningerne om at følge op på kvaliteten bliver truffet i de enkelte kommuner.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.