R vil skære i din børnecheck, men ikke i Vestagers
Morten Østergaard vil skære i børnechecken, mens Vestager kan nyde godt af, at hendes børnecheck nu bliver femdoblet.
Margrethe Vestager får en stor børnecheck som EU-kommissær.
Margrethe Vestager får en stor børnecheck som EU-kommissær. Foto: Colourbox


Den nye radikale leder Morten Østergaard ser det som 'fuldt ud rimeligt', at forældre fra middelklassen skal have en mindre børnecheck.

Men den tidligere partileder, Margrethe Vestager, der nu er røget til EU, kan nyde godt af en solid børnecheck. Det skriver eb.dk.

Margrethe Vestager har sagt ja til kommisærposten i Bruxelles, og der følger der over 100.000 kroner med i børnecheck om året til Vestager, der har tre børn.

Indtil børnene er fyldt 26, kan Vestager indløse checken, hvis børnene er under uddannelse, og hvis Vestager beder om det.

Det er de særlige EU-familietillæg, der sikrer hende en solid børnecheck udover grundlønnen på omkring to millioner kroner om året.

Dertil kommer eftervederlag, pensionsordning og andre skattefri tillæg, såsom et stort årligt boligtilskud.

LÆS OGSÅ: Ny radikal leder: De rige må klare sig selv

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.