Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Qvortrup: Thorning giver sig i dagpenge-sag

Men det er en streg i regningen for statsministeren, at partifæller og regeringspartner går Enhedslistens sag.

12. aug. 2012 kl. 12:15 (opdateret kl. 13:05)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Regeringen og Helle Thorning-Schmidt kan få nye problemer.
Regeringen og Helle Thorning-Schmidt kan få nye problemer. Foto: Henning Bagger
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er klar til at give Enhedslisten en vigtig indrømmelse, når parterne sætter sig til bordet for at forhandle en finanslov for det kommende år.

For trods udmeldinger fra den socialdemokratiske partileder om, at det bliver svært at gøre noget for de mange dagpengemodtagere, der rammes af reformen, er hun nemlig klar til at komme Enhedslisten i møde med dagpengeindrømmelser.

Det vurderer TV 2's politiske kommentator Henrik Qvortrup.

- Jeg har længe haft den opfattelse, at det her er i regeringens planlægningsbog, hvor det er skrevet ind som en indrømmelse, som Enhedslisten skal have i forbindelse med forhandlingerne.

- Jeg noterede mig, at Thorning sagde, at det var en god idé, at gøre det, men at der ikke var penge til det. Det er jo en anden måde at sige på, at pegene kan findes, siger den politiske kommentator.

Dermed kan Thorning give Enhedslisten indrømmelsen på området, som er yderst vigtigt for det venstreorienterede parti.

Hvis Thorning samtidig har givet udtryk for, at det er et særdeles dyrt og nærmest ikke kan lade sig gøre, vil det ifølge kommentatoren blive opfattet som en langt større sejr for Enhedslisten.

Derfor er det uheldigt for statsministeren, at regeringspartiet SF og senest to af hendes egne partifæller har stillet sig op i koret sammen med Enhedslisten.

- Enhedslisten skal have et trofæ ved forhandlingerne, og når folk fra hendes eget parti kommer med samme krav, så bliver trofæet mindre for Enhedslisten.

- Det kan få partiet til at stille flere krav ved forhandlingerne, og derfor er det en streg i regningen, når hendes eget parti kommer med kravet, siger Henrik Qvortrup.

Han tror, at det kan lykkes at få De Radikale med på idéen.

- Partiet er godt klar over, at man ikke kan blive ved med at give de andre regeringspartier nederlag. Tiden er kommet, hvor de skal give sig, og sagen har ikke højeste prioritet for De Radikale, vurderer Henrik Qvortrup.

Læs også: A-kasse: Sådan rammer dagpengeforringelser

Læs også: Dagpengestrid breder sig til S

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
12.08-2012 | 21:55 af Kristian Mortensen
Kommentar er blevet slettet.
 
 
12.08-2012 | 22:08 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
12.08-2012 | 22:03 af Kristian Mortensen
Jeg synes man bør se bort fra ære og om noget er en streg i regningen for nogle
Det kan trods alt kun glæde mig og mange andre at en grad af empati og forståelse for de arme mennesker der risikerer at stå uden forsørgelse efter nytår synes at være til stede i regeringen
 
 
13.08-2012 | 20:27 af Henrik Sørensen
Det er ikke nok for EHL. De var i forgangen tid parlamentarisk grundlag/støtteparti for NUVÆRENDE regering.

Nu taler vi om dagpenge, glemmer vi ikke kont. hjælp her.

De dropper kont. hjælpsloftet/fattigdoms ydelser? Hmmm, jeg har fået kr. 9 mere/mdr eller 30 øre/dag. alt dette gør, at "REAL-KONT. HJÆLPEN" er faldet ganske markant.

Uanset hvad, er der i dette land kun 2 (Lars Uløkke, Helle Thorning S.), som kommer i betragtning til statsminister posten. Jeg bryder mig ikke om nogen af disse.

Syntes at EHL, skal vælte denne mærkværdige regering. Ikke fordi det bliver bedre, men man kunne måske forvente lidt anden politik af S-SF,,,,,,,nævner ikke R.

Hvis alt går galt, har jeg en kat, som gerne stiller op som statsminister, faktisk er den noget klogere en de ovennævnte.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites