Qatar trækker sin ambassadør ud af Iran
Ligesom Saudi-Arabien og flere andre lande i regionen stopper Qatar diplomatiske forbindelser efter angreb.
Qatar tilbagekalder sin ambassadør fra Iran efter angreb på saudiarabisk ambassade i den iranske hovedstad, Teheran. Billedet er et arkivbillede af to mænd fra Qatar.
Qatar tilbagekalder sin ambassadør fra Iran efter angreb på saudiarabisk ambassade i den iranske hovedstad, Teheran. Billedet er et arkivbillede af to mænd fra Qatar. Foto: Arkivbillede/free


Qatars ambassadør i Iran er onsdag blevet hentet hjem som reaktion på et angreb på den saudiske ambassade i den iranske hovedstad, Teheran, lørdag.

Det siger departementschef i ministeriet for asiatiske anliggender Khalid Ibrahim Abdulrahman Al-Hamar ifølge det statslige nyhedsbureau i Qatar, QNA, skriver Reuters.

Saudi-Arabien kappede sin diplomatiske forbindelser til Iran dagen efter angrebet på den saudiarabiske ambassade. Bahrain og Sudan besluttede mandag at gøre det samme.

Kuwait har også kaldt landets ambassadør hjem fra Teheran for at protestere mod Irans linje og udtrykke solidaritet med Saudi-Arabien.

Angrebet på ambassaden skete efter Saudi-Arabiens henrettelse af den prominente shiamuslimske præst Nimr al-Nimr.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.