Pusic skubber Duncan ud i FC Midtjyllands skæbnekamp
Martin Pusic er blevet foretrukket i front for FCM til den afgørende Europa League-kamp mod Club Brugge.
Morten "Duncan" Rasmussen (tv.) er røget på bænken til fordel for Martin Pusic (th.).
Morten "Duncan" Rasmussen (tv.) er røget på bænken til fordel for Martin Pusic (th.). Foto: SCHÃoeTZE RENÃ%o/FOTOGRAF RENé SCHüTZE


FC Midtjylland-træner Jess Thorup har overraskende valgt at se bort fra Morten "Duncan" Rasmussen til startopstillingen til den altafgørende kamp mod Club Brugge i Europa League.

Thorup har i stedet valgt Martin Pusic som manden, der skal sparke midtjyderne videre fra gruppespillet for første gang i klubbens historie.

FCM har brug for en sejr for at være sikker på videre avancement, men uafgjort kan også vise sig at være nok, hvis ikke Legia Warszawa samtidig vinder over Napoli i Italien.

Italienerne har vundet samtlige fem kampe i gruppen indtil videre.

Både FCM-Club Brugge og Napoli-Legia Warszawa begynder klokken 19.

FCM stiller op med følgende hold (4-5-1):

Mikkel Andersen - André Rømer, Kian Hansen, Erik Sviatchenko, Filip Novak - Pione Sisto, Kristoffer Olsson, Tim Sparv, Jakob Poulsen, Daniel Royer - Martin Pusic.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.