Psykolog efter sigtelse af krigsveteran: Ubehandlet PTSD kan få alvorlige konsekvenser
Den 42-årige krigsveteran, der tirsdag er blevet anholdt og sigtet for drab, lider af PTSD.
En 42-årig krigsveteran blev tirsdag anholdt i sine forældres bil. I bilen var også hans forældre, der begge var døde.
Arkivfoto
En 42-årig krigsveteran blev tirsdag anholdt i sine forældres bil. I bilen var også hans forældre, der begge var døde. Arkivfoto Foto: Kristian Kirk Mailand/maimento/Colourbox


Hvis posttraumatisk stress syndrom også kendt som PTSD ikke bliver behandlet, kan det blive sværere og sværere for den ramte at få "et liv til at fungere".

Det fortæller psykolog og specialist i psykotraumatologi, Nicolai Cerisier Roitmann, der også er specialkonsulent ved Forsvaret.

Ifølge Hærens Konstabel- og Korporalforening, er det netop PTSD, den 42-årige krigsveteran Lars Kragh lider af.

Han blev tirsdag anholdt og sigtet for drab på sine forældre efter at have været efterlyst i tre dage. Det vides dog ikke, hvorvidt det er hans lidelse, der har ført til den tragiske hændelse.

- Konsekvensen, når PTSD ikke bliver behandlet, er, at symptomerne får lov til at blive værre og værre, fortæller Nicolai Cerisier Roitmann, der understreger, at han udtaler sig generelt og ikke om den konkrete sag.

Der er ifølge psykologen fire hovedsymptomer ved PTSD-diagnosen. De er genoplevelser, forøget alarmberedskab, depressive symptomer og undgåelse.

- Alle de her symptomer bliver forværret, hvis man ikke kommer i behandling. Det gør, at man kan blive mere og mere isoleret. Man kan få sværere og sværere ved at få et liv til at fungere, siger Nicolai Cerisier Roitmann.

Lars Kragh fik PTSD efter tidligere udsendelse som soldat til Bosnien under krigen i det tidligere Jugoslavien i slutningen af 1990'erne.

Dengang var der ikke det samme hjemsendingsprogram, som der er i dag, fortæller psykolog Nicolai Cerisier Roitmann.

- Man tog sig ikke lige så godt af de udsendte (der kom hjem fra Balkan, red.), som de udsendte, der var i Afghanistan og Irak.

- På det tidspunkt kendte man ikke konsekvenserne af at komme i krig. Det var en anden hjemkomst-procedure. Man er blevet klogere, siger han.

Tidligere skulle man ifølge psykologen have stillet diagnosen PTSD inden for et vist antal måneder efter den traumatiske hændelse.

- Sådan er det ikke længere. I dag har man fundet ud af, at der kan gå rigtig lang tid, før at man begynder at udvise symptomer på forstyrrelsen. Der kan godt gå flere år.

- Ofte vil det komme i forbindelse med, at der sker noget andet i ens liv, som på en eller anden måde presser en. Eksempelvis en skilsmisse eller en fyring, siger han.

Nicolai Cerisier Roitmann mener ikke, at man kan sige noget generelt om, at PTSD kan lede til drab. Men efter hans erfaring er det usædvanligt.

Lars Kragh blev anholdt i sine forældres bil ved Vonge Kirke vest for Horsens. I bilen var også to døde personer, som ifølge politiet menes at være hans forældre.

Politiet kan tirsdag aften ikke sige noget om, hvordan forældrene er blevet dræbt, eller hvornår det er sket.

Den 42-årige krigsveteran er sigtet for drabet på sine forældre, og han fremstilles onsdag i grundlovsforhør.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.