Psykisk syge føler sig stemplede som voldsforbrydere
Efter drabet på en ansat på Lindegården i foråret har Arbejdstilsynet pålagt alle bosteder nye regler."Alle døre og skuffer skal være låste, vi skal have alarmer på hele tiden og må kun gå rundt to og to", fortæller ansat på et bosted.
Selvom det fleste psykisk syge på landets bosteder er helt ufarlige, bliver de af både arbejdstilsynet og samfundet generelt sat i bås med de farlige. Det er ødelæggende for deres mulighed for at få det bedre, lyder det fra både SIND og Københavns Socialborgmester.
Selvom det fleste psykisk syge på landets bosteder er helt ufarlige, bliver de af både arbejdstilsynet og samfundet generelt sat i bås med de farlige. Det er ødelæggende for deres mulighed for at få det bedre, lyder det fra både SIND og Københavns Socialborgmester. Foto: Marie Hein Plum


En række nye tiltag, der skal beskytte de ansatte på bosteder, går ud den sociale indsats på bostederne og får beboerne til at føle sig stemplede som farlige voldsmænd.

I Københavns Kommune er der 1300 beboere på bosteder for psykisk syge. Ud af dem har Socialforvaltningen kategoriseret 35 som risikofyldte. Altså personer der er farlige for deres egne omgivelser. 

Men selvom langt de fleste er helt ufarlige, skal de ansatte behandle alle som potentielle voldsmænd.

- Jeg føler, at jeg arbejder på en lukket afdeling. Alle døre skal være låste, og vi må ikke åbne døren, hvis en beboer banker på. Vi skal først kigge gennem spionøjet og spørge, hvem det er, fortæller social- og sundhedsassistent Stephan Ravn fra bostedet Stubberupgård, der ligger syd for Roskilde og hører under Københavns Kommune. 

De nye påbud beskytter de ansatte, men har altså også en negativ sideeffekt på beboerne og på det fællesskab, de ansatte og psykisk syge har. 

- Det er slet ikke åbent og frit som før. Nu skal vi føle os utrygge og behandle beboerne, som var de farlige. Det skaber en meget ubehagelig stemning, siger han.

Må ikke gå ind på beboernes værelser

I løbet af de sidste fem år har der været flere tragiske hændelser på bosteder i Danmark, hvor beboere har overfaldet ansatte. I foråret blev en ansat på bostedet Lindegården dræbt. Det fik Arbejdstilsynet til at indføre en række påbud, som de ansatte på alle bosteder er pålagt at følge. 

Men de nye påbud gør det svært for de ansatte at lave det sociale arbejde, som er nødvendigt, hvis beboerne nogensinde skal få det bedre. Foreksempel må de ikke længere gå alene ind på beboernes rum og snakke. Personlige samtaler skal nu tages ude blandt andre. 

Formand for landsforeningen SIND Knud Kristensen mener også, at de nye arbejdsmetoder kan gå ud over arbejdet i hverdagen.

- Det bærende princip for at få det bedre er relationen mellem de socialfaglige medarbejdere og beboerne. Hvis det skifter til at være et forhold mellem fange og fangevogter, så kriminaliserer man ikke blot beboerne, man ødelægger også det sociale arbejde, siger Knud Kristensen.

Skal låse ansatte inde på kontoret

Ud over at alle døre skal være låste, skal alle medarbejdere nu gå rundt to og to sammen. På Stubberupgård betyder det, at de ikke kan være flere steder samtidig og ikke har ressourcer til at tage på ture og holde cafeen åben hver dag, som ellers var bostedets samlingspunkt.

- Vi skal hele tiden kunne høre eller se hinanden. Hvis vi så er tre på arbejde, skal den ene låses inde på kontoret. Ellers skal vi gå tre rundt sammen, men det føles meget voldsomt på beboerne, fortæller lederen på Stubberupgård Søs Sabransky.

Adskil de farlige og ufarlige

Den stigmatiserende effekt de nye påbud har, får Knud Kristensen fra SIND til at efterlyse andre løsninger.

- Arbejdstilsynet og det sociale tilsyn bliver nødt til at arbejde sammen. Vi skal have adskilte tilbud, så de voldelige ikke bor side om side med folk, der lider af angst, siger han.

Socialborgmester i Københavns Kommune Jesper Christensen er enig i, at beboerne skal skilles ad. Han oplever, at alle psykisk syge bliver sat i bås med den lille gruppe af farlige, og får dem til at føle sig udstødte.

- Jeg hører fra mange, at de føler sig stigmatiserede på grund af den lille gruppe af meget syge, der kan være farlige. Det er virkelig ødelæggende, fordi de allerede føler sig udsatte. De får svært ved at blive raske, når de bliver behandler som farlige, fortæller socialborgmester i Københavns Kommune Jesper Christensen (S).

Fejlagtig indtryk

Samtidig understreger han, at samfundet har et ansvar for at få ændret billedet af psykisk syge som farlige.

- Faktisk er der ret mange psykisk syge, der kommer sig. Men det forsvinder helt i mediebilledet. Man får et fejlagtigt indtryk af, at de alle er meget voldsomme. På den måde er medierne og samfundet med til at skabe det stigma, der gør det svært for dem at leve et normalt liv, siger han.

De ansatte på Stubberupgård er også trætte af at blive mødt med fordomme fra omverdenen.

- Jeg har arbejdet her i 22 år og har aldrig været bange eller utryg ved at gå på arbejde. Men opfattelsen hos folk er, at det er farligt. Vi bliver ringet op af bekymrede forretningsdrivende, der spørger, om beboerne er farlige. Det billede skal vi have ændret på, fortæller leder Søs Sabransky. 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.