Anders Behring Breivik har igen skabt stort postyr i Norge, efter han har lagt sag an mod staten, fordi han mener, at isolationen er et brud på hans menneskelige rettigheder. Men ifølge en norsk ekspert, bliver det svært for Breivik at vinde sagen.
- Dette er ikke isolation, som vi normalt kender det, for han har adskillige værelser, han kan tale med forskellige mennesker, så det er ikke problemet. Problemet er, at han definerer isolation som: "Hvis jeg ikke kan tale med andre nationalsocialister og udveksle ideer med dem, så har jeg mistet mine menneskerettigheder, og det er psykologisk isolation for mig", forklarer professor og psykiater Ulrik Fredrik Malt, der var ekspertvidne mod Breivik i retssagen i 2012.