Provo-update fra Anders Samuelsen hitter for vildt
Anders Samuelsen gør grin med sig selv - og Johanne Schmidt-Nielsen.
Hun tabte, han vandt. Anders Samuelsen gør sig lystig over sin egen og Johanne Schmidt Nielsens reaktioner på den blå finanslovsaftale.
Hun tabte, han vandt. Anders Samuelsen gør sig lystig over sin egen og Johanne Schmidt Nielsens reaktioner på den blå finanslovsaftale. Screenshoot fra Facebook


At Anders Samuelsen er glad for den blå finanslovsaftale, kan næppe komme bag på nogen. Men skulle der alligevel sidde en dansker, som ikke har opdaget Liberal Alliances jubel over aftalen, så minder Anders Samuelsen lige om det på Facebook.

Og det gør han med en update, der i dén grad deler vandene. Han lagde den på fredag formiddag klokken lidt over 10, og på under en time blev den delt, kommenteret og liket i et stort omfang.

Anders Samuelsen har været kreativ i updaten, der består af to fotos - et af Enhedslistens rasende leder Johanne Schmidt-Nielsen og et, hvor han selv står og skåler i champagne. Ordene, der ledsager billederne, er få og velvalgte:

"Finansloven - kommenteret i billeder," skriver Anders Samuelsen blot (se updaten nederst i artiklen).

Og det får han masser af respons på.

"Sådan ... Bare giv den gas Anders," skriver én i tråden. "Hahaha ... Go humor," skriver en anden. "Hah, fedt opslag," skriver en tredje.

De fleste i tråden er ikke overraskende enige med Anders Samuelsen og langer i deres kommentarer ud efter Johanne Schmidt-Nielsen:

"Når Johanne har en dårlig dag, har jeg en dejlig dag," skriver en. "Læste hendes status opdatering i går. Temasangen for Titanic ville havde passet fint til," skriver en anden, mens en tredje har denne kommentar:

"Hvor er det dog en fed kombi. En finanslov der rent faktisk ser lovende ud for Danmark og de liberale værdier, der blev gået til valg på. Og som en bonus oveni hatten, så er Johanne rasende og udviser en opførsel, der nemt kan sammenlignes med en trodsig 6-årlig. Kæft det fedt."

Der er dog også folk, som i tråden maner til besindighed. Bo skriver eksempelvis:

"Det er OK at være tilfreds med et godt forhandlings-resultat, men det er DUMT at fremvise champagne-fejring. Se bare, hvordan det bliver vendt mod LA og hele finansloven. I har foræret EL og de andre et nemt og primitivt propaganda-våben."

Finansloven - kommenteret i billeder. 󾮗󾌰

Opslået af Anders Samuelsen på 20. november 2015

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.