Ritt Bjergaard vil forhindre købesex under klimatopmødet i København
Ritt Bjergaard vil forhindre købesex under klimatopmødet i København (Foto: colourbox)

Prostituerede giver gratis sex under topmødet

Send til
Debat  3
Anbefal
Et kommunalt postkort med sloganet "Vær bæredygtig: Køb ikke sex!" får nu vrede prostituerede til at give en gratis omgang til klimagæster.

Fredag den 4. december 2009, 04:00

"Kære hotelejere, vi vil gerne opfordre jer til ikke at formidle kontakt mellem hotelkunder og prostituerede."

Sådan lyder meldingen fra overborgmester Ritt Bjerregaard, (S), til 160 københavnske hoteller i forbindelse med det kommende klimatopmøde. Der er også blevet bedt om at uddele kampagnemateriale med budskabet: "Vær bæredygtig - køb ikke sex".

Og den opfordring vækker raseri hos Sexarbejdernes Interesseorganisation, (SIO).

ofir job Derfor er en gruppe af dem blevet enige om at acceptere det kommunale postkort som et gavekort til en gratis omgang sex.

"Det er slet og ret diskriminerende. Ritt Bjerregaard misbruger sit embede, når hun bruger sin magt til at forhindre os andre i at udføre vores lovlige arbejde. Jeg forstår slet ikke, at det kan være tilladt, at hun kan melde ud på den måde," siger SIO’s talskvinde, Susanne Møller.

"Det forkasteligt og usagligt, at de københavnske politikere har valgt at bruge klimatopmødet som en platform for en hetz mod sexarbejdere. Men nu har de det gjort det, og så er vi nødt til at forsvare os."

Tilbuddet om gratis sex for det kommunale postkort gælder kun under topmødet. For at gøre brug af tilbuddet skal eventuelle kunder fremvise id-kort udstedt af COP15.

Ikke mere travlt

Omkring 500 deltagere på klimatopmødet har også modtaget et brev fra Ritt Bjerregaard, hvor hun fastslår, at efterspørgslen på prostituerede øges under topmøder.

Men den stigning kan Susanne Møller ikke skrive under på.

"Vi har forgæves forsøgt at fortælle kommunen og regeringen, at det er en myte, at topmøder, konferencer og lignende giver sexarbejdere særlig omsætning. Vi forventer ikke noget væsentligt tab i omsætningen ved at nøjes med et værdiløst postkort som betaling fra delegerede og gæster," siger hun.

"I maj måned udtalte to prostituerede, at de havde mere travlt end normalt, fordi der var miniklimatopmøde i København. Derfor lavede vi vores egen undersøgelse, hvor konklusionen var, at sexarbejderne ikke oplevede ekstra tilstrømning," siger Susanne Møller, der oplyser, at SIO spurgte 10 escortbureauer og klinikker og 25 enkelte prostituerede.

 

 SKRIV KOMMENTAR
Du skal være logget på for at kommentere.
05.12-2009 | 18:55 af Kaj Jensen
Ritt har vist begået en reklamegenistreg :
"- Tingene er virkelig ved at blive varme i København forud for klimakonferencen i næste uge, skriver CNBC, som så forklarer om Ritt Bjerregaards postkort og også gør sig lystig over det engelske navn på København, Copenhagen.

CNBC skriver, at klimatopmødet nu kaldes Gropenhagen Konferencen. "Grope" betyder "befamle" eller "rage på", og avisen gætter på, at der snart findes T-shirts med dette navn påtrykt. "
11.12-2009 | 19:44 af benny elneff
Kommentar er blevet slettet.
11.12-2009 | 19:48 af benny elneff
Kommentar er blevet slettet.
 SKRIV KOMMENTAR
Du skal være logget på for at kommentere.
Gratis nyhedsbrev
Vejret i dag | Danmark 18°
Powered by AccuWeather
Annonce
MEST POPULÆRE PÅ AVISEN.DK forrigenæste