Det politiske system i Spanien vil fortsat være lammet, efter at spanierne søndag har været til stemmeurnerne.
Det vurderer Morten Heiberg, professor i spansk kultur og historie ved Københavns Universitet.
- Jeg tror, at man vil få en fuldstændig uafklaret parlamentarisk situation, hvor der fortsat ikke kan blive dannet en regering, siger han.
Spaniens konservative regeringsparti, Partido Popular (PP), bliver parlamentets største parti dog uden at få absolut flertal.
Partiet står til at få 137 pladser i parlamentet med 99,9 procent af stemmerne talt op. Dermed er PP langt fra de 176 pladser, der skal til for at have et absolut flertal.
Valgstedsmålinger spåede, at PP ville få mellem 117 og 121 af parlamentets pladser.
Socialistpartiet PSOE har fået 22,7 procent af stemmerne, hvilket svarer til 85 pladser, mens protestbevægelsen Podemos må nøjes med 71 pladser.
Det resultat holder fortsat Spanien i en fastlåst situation, mener Morten Heiberg.
- Jeg tror ikke, at man finder en løsning i løbet af sommeren. Tidligst kan de komme frem til noget til efteråret, siger han.
- Det kan også være, at det ender med et nyt valg til efteråret. Det kan bestemt ikke udelukkes. De har lovet, at der ikke vil blive udskrevet nyvalg, men det blev der også lovet før dette valg, tilføjer professoren.
Ifølge Morten Heiberg er valgdeltagelsen den laveste nogensinde i Spaniens demokratiske æra, og det undrer ham.
- I de sidste 40 år har Spanien haft et af de mest stabile demokratier, men efter det seneste valg (i december, red.) har det set helt anderledes ud.
Ved valget i slutningen af 2015 opnåede Podemos 69 mandater, mens Socialistpartiet fik 90. Teoretisk kunne de dermed sammen med en række mindre partier danne en "rød blok" med over 150 sæder. PP fik 123 kandidater valgt ind.
Men Socialistpartiet nægtede at danne en koalition med rivalerne på venstrefløjen, og dermed fortsatte Mariano Rajoy, den konservative premierminister, på posten.
Og sådan ser det ud til at fortsætte.
/ritzau/